Langbordsmiddagen du ikke vil gå glip af
Tekst Emma Henneberg, Foto Frederikke Lunddal | 21. juni 2025
Sæt dig ved langbordet, når Magasin og Royal Copenhagen inviterer til en skøn sommeraften midt på Kongens Nytorv. Med Copenhagen Cooking forvandler vi for en enkelt aften pladsen foran Magasin til en sensommerrestaurant, hvor Royal Copenhagen præsenterer deres nye stel Motif, og kok Eva Hurtigkarl serverer lækre sommerretter. Vi har taget en snak med Eva om mad, service og langbordsmiddagen som et magisk koncept.
Mad er en stor del af de vigtigste minder, jeg har. Mad samler folk, og måltider sammen med andre er momenter, man husker. Samtidig er mad noget, der kan være med til at starte samtaler.
Det er et fantastisk koncept, hvor man har mulighed for at møde nye mennesker, man slet ikke vidste, man kunne møde. Det er altid skønt at dele et måltid med både nogle, man kender eller ikke kender endnu. Det er her store fade bliver sendt rundt henover bordet, og skaber gode snakke og stemning.
Der kommer til at være alt festlig mad fra den danske sommer, som tomater, kartofler, majs der er blevet klar til august, salater og makrel, der er en virkelig skøn fisk.
Service betyder utroligt meget, og jeg går meget op i, hvilken service og fade jeg serverer min mad på. Jeg er vild med tungt og smukt service, især Royal Copenhagens stel, fordi det er så traditionsrigt. For mig er det en enormt smuk arv at tale ind i at skulle servere på Royal Copenhagens service til middagen.
Jeg elsker at lave mad med hybenroser, som vokser langs stranden. Lige nu er hyldeblomst i sæson, som jeg skal ud og plukke og gemme lidt af til august.
Jeg vil gerne anrette i mønstre og farver. Det har jeg også tænkt mig at gøre til langbordsmiddagen, sådan at det afspejler min personlighed i retterne. Det er helt klart en tendens for tiden at lave mad med råvarer, der er i sæson og at anrette i cirkulære og symmetriske former.
- Makrel med agurk og saltede stikkelsbær
- Nye kartofler med grillet løg og porrer med høost
- Grillet majs med krabbe-miso
- Tomattærte med friskost og grønne sommergrøntsager
- Figenblad-parfait med kirsebær
Tilmeld dig dig her.