Tilbage til journal
Livsstil

Sommerhilsner fra Bornholm

null

Rundkirker, røgerier og himmelske udsigtsposter. Bornholm har altid været en populær destination i Danmark og særligt blandt kreative sjæle, der har draget mod øen gennem årtier for at udfolde et kunsthåndværk. Beriget med de fleste solskinstimer og et kuperet klippelandskab har Bornholm en eksotisk appel og stor tiltrækningskraft. Tidligere kommunikationsansvarlig hos Baum und Pferdgarten, Christian Hansen, har i hvert fald så stærk en romance med den lille solskinsø, at han nu vil skabe sig en ny tilværelse på Bornholm.

Betagende Bornholm

Det var kærlighed ved første blik, da Art Director Christian Hansen for nyligt stiftede bekendtskab med Bornholm. Og kærligheden til den lille ø i Østersøen har kun vokset sig større. Faktisk så stor, at den 43-årige nu har besluttet at skifte sit trendy Københavnerliv og fastansættelse ud med freelance-arbejde i langt mere rolige omgivelser på Bornholm. For, som han selv udtrykker, så har øen alt, hvad han drømmer om; en vild utæmmet natur, åbent hav og et inkluderende nærmiljø. Om du går med samme drømme som Christian eller blot vil opleve øen for en kortere stund, så læs med og få Christians bedste tips til betagende Bornholm.

Hvor bør man bo på Bornholm?

”Man skal tage på Nordlandet i Allinge. Allinge har den smukkeste beliggenhed på Bornholm, og på Nordlandet er der god mulighed for en dukkert, lækker mad og et dejligt personale, der vitterlig sætter en ære i at give gæsterne en god oplevelse.”

Hvor bør man spise?

”På Restaurant 1B på havnen i Svaneke laver de de mest smagfulde vegetarretter, jeg længe har smagt. De laver også lækre fiskeretter og er passionerede for vin på en uhøjtidelig facon. Norresan på den lille nordlige havn i Gudhjem er et vidunderligt sted til at få et hvil og en kop kaffe, is eller et koldt glas vin med udsigt over Østersøen.”

null


Hvor skal man tage et nedkølende dyp?

”Hvis man bor på Nordlandet, er der mulighed for få et dejligt dyp direkte fra klipperne, som hotellet ligger lige ned til. Hvis man drømmer om sandstrande, er der gode muligheder på den sydlige del af øen i Balka, Snogebæk eller Dueodde. Her finder man nogle af Danmarks lækreste strande med fint, hvidt sand.”

Hvordan bør man holde sig aktiv? Og tage et hvil?

"Jeg elsker at vandre, og det er der heldigvis rig mulighed for på Bornholm. Det kan enten være en rolig tur på kyststien mellem Vigehavnen i Svaneke og det lille charmerende fiskerleje, Listed, eller søg mod mere dramatiske udsigter ved Hammerknuden og Opalsøen."

null

“Et af de skarpest kuraterede udvalg i Danmark med de bedste nordiske designs”



Hvor bør man shoppe?

”Achtung i Nexø! Et af de skarpest kuraterede udvalg i Danmark med de bedste nordiske designs fra blandt andre Acne Studios, Gudrun & Gudrun, Henrik Vibskov, Hansen Garments og Baum und Pferdgarten. Men man kan også finde imponerende 'pieces' fra internationale designere som Viktor & Rolf og et af mine yndlingsmærker, Botter."

Hvor bør man være kulturel?

”Keramik har i århundreder spillet en stor rolle på Bornholm. Et besøg på Hjorts Fabrik i Rønne er både en historisk og æstetisk oplevelse. Det er en fryd at se, hvordan det gamle håndværk lever i bedste velgående.”

null


Christians ønsker denne sommer

"Min hud er skandinavisk og sart, så jeg prøver at bruge både solfaktor og aftersun for at opnå en gylden summerglød. Jeg tilbringer det meste af sommeren i klip klappere og køber nye, når de gamle er pinligt slidte. Jeg trænger også til en ny overgangsjakke, der er både praktisk og kan bruges til alle styles. Denne fra Polo Ralph Lauren står højt på ønskelisten!"



Læs også
Loading...