Gælder 14/10 - 23/10
Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 2-3 stjerner
Sommerhilsner fra Ærø

Tekst Cathrine Overvad
Som tidligere model har Monica Conradsen rejst og boet mange steder gennem sit 56-årige lange liv. Men i 2016 valgte hun at slå sig ned på Ærø, da en mangeårig drøm pludselig kunne gå i opfyldelse: at åbne et lille, chikt boutique-hotel i hendes navn, The Monica. Monica har ikke planer om at forlade Ærø, og vi kan sagtens forstå hvorfor.
Billedskønne Ærø
Midt i det sydfynske øhav finder man den lille ø-perle Ærø. Gule rapsmarker, brostenbelagte gader og en historisk bymidte kendetegner Ærø og sætter scenen for en idyllisk miniferie, hvor cyklen som transportmiddel er at foretrække. På trods af Ærøs små 88 kvm2 er der dog masser at se, smage og opleve. Vi har fået hotelejer Monica til at give os en lille guide til den billedskønne ø, som byder på alt fra international anerkendt whisky til eksklusivt papirs-tryk.
“Personlige fund og samlerobjekter dekorerer i hotellet overalt, og som jeg glædeligt fortæller mine gæster historier om.”
Hvor bør man bo på Ærø?
”Man skal naturligvis booke et ophold på mit hotel the Monica. Jeg tilbyder muligheden for at få en personlig og unik hotel-oplevelse, hvor jeg vægter hjemlighed og autenticitet højt. Jeg har en stor passion for indretning og farvesammensætninger, som jeg også arbejder med på freelance basis, og det skinner igennem i hotellets omgivelser. Personlige fund og samlerobjekter dekorerer i hotellet overalt, og som jeg glædeligt fortæller mine gæster historier om. Hotellet har kun tre men meget luksuriøse og nøje kuraterede værelser, og jeg tilbyder hjemmelavet mad til alle dagens tre måltider. Jeg holder også meget af blomster i hjemmet, og jeg får næsten dagligt leveret friske blomster til hotellet – faktisk fra Magasins blomsterhandel.”
Hvis man ikke spiser på hotellet, hvor bør man så få stillet sulten?
”Man skal købe en kop kaffe på Købmandsgården og besøge deres butik, hvor de tilbyder en masse lækre, lokale råvarer. Er man er til de lidt stærkere sager, bør man prøve Torvets Single Malt Whisky, som har høstet international ros og anderkendelse. Man skal cykle ned til røgeriet Prinsebroen og nyde en frokost bestående af Ærøs specialiteter og den lokale snaps. Bestil bord til middag hos Brasserie På Torvet. Min bedste anbefaling må dog være, at man køber den bedste flaske vin fra Harmonien og bestiller en af Restaurant AmoreMares stenovnspizzaer og sætter sig ud på stranden, mens man nyder synet af solnedgangen. Det er simpelthen så hyggeligt.”
Hvor skal man tage et nedkølende dyp?
"Jeg synes, at man skal leje cykler og køre langs den fine sti ved Marstal og se strandhusene ved Vesterstrand. Tag en kurv med badetøj og frisksmurte sandwiches fra Købmandsgården med på turen. Vesterstrand er et dejligt område, og badehusene er så smukke og karakteristiske. De ældste huse er mere end 100 år gamle og velholdte ned til mindste detalje. På vej derud bør man besøge Ærøs Ismageri og smage deres hjemmelavede is.”