Gå til hovedindhold
Tilbage til journal
Design

Skab et stemningsfyldt bord til årets påskefrokoster - 3 inspirerende borddækninger

Tekst Amalie Andersen / Foto Royal Copenhagen

Gør påskens frokoster og middage til noget særligt med en borddækning, der enten komplimenterer din stil eller udfordrer den på nye måder. Her får du inspiration til tre forskellige påskeborde, der hver især sætter scenen med deres unikke udtryk.

‘påskebord’


1. Minimalistisk elegance

Hold borddækningen enkel og stilren med en minimalistisk tilgang. Skab en rolig base med neutrale nuancer som beige, grå og hvid. Brug keramik i afdæmpede toner, kombineret med glas og porcelæn for et harmonisk udtryk. Afslut bordet med matchende elementer i blødt formet stål og et let lag af elegance i form af fine glas, en stofserviet og en dug i samme rolige farveskala. Resultatet er en sofistikeret og indbydende atmosfære, der emmer af stilren enkelthed.



‘påskebord’


2. Au natural

Skab et varmt og indbydende og nedtonet påskebord med naturinspirerede elementer. Tænk naturlige materialer som træ, bambus og sten. Farverne kan være jordnære og varme, som beige og tilføj da endeligt små, subtile påskeelementer som servietter med motiv og afdæmpede pasteller. Bordet vil få et afslappet, men stadig stilfuldt udtryk.



‘påskebord’


3. Farverig maximalism

Er du til et mere livligt og farverigt påskebord? Gå all-in på farver med en maximalistisk borddækning. Brug stærke påskefarver som gul, grøn og orange til lys, service og servietter, Tilføj dybe toner af rød og skab blikfang med i en smuk centerpiece-buket og miks forskellige former og materialer for at skabe et legende og festligt udtryk. Lad kreativiteten få frit spil.



Uanset hvilken stil du vælger, er påskebordet en oplagt mulighed for at skabe en personlig oplevelse for dine gæster, der sætter scenen for mange gode timer rundt om bordet.

Skal ikke selv være vært ved påskens festligheder, men derimod have fornøjelsen af, at være gæst? Så er du sikkert allerede på jagt efter en betænksom lille gave, du kan forære. Find inspiration til fine værtsgaver her.

LÆS OGSÅ
Livsstil
Guide til påskeferien: det skal du lave
Livsstil - Opskrift
Få opskriften på Københavns mest fotograferede æggesandwich
Loading...