Opskrift på Ragù med tomater, linser og chorizo
Til 4 personer
Ca. 1 time
0,7 kg. CO2e pr. pers.
Ny kogebog giver gylden middelvej til en næsten vegetarisk livsstil
Tekst Cathrine Overvad / Foto Niklas Adrian Vindelev
Vil du starte året med en sundere livsstil, men er bange for at falde tilbage i dårlige vaner? Lad den nye kogebog ”Næsten Vegetar” guide dig. Her indtager grøntsagerne hovedrollen, mens kødet blot optræder som smagsforstærker. Få her forfatternes egen yndlingsopskrift fra kogebogen.
I en tid, hvor klimaforandringerne er på dagsordenen, har Anders Kvorning og Malte Gaarde Meyenburg lanceret universet Planetariskkogebog.dk. Her deler de deres fælles madglæde og passion for grønnere og mere klimavenlig madlavning. ”Næsten Vegetar” er deres tredje kogebog sammen, hvor enkle råvarer og uhøjtidelige opskrifter giver inspiration til at tilbringe mere tid i køkkenet.
Find ”Næsten Vegetar” i Magasins forretninger.
I ”Kogebogen er især til dem, der har svært ved at ændre deres madvaner og spise grønnere, men som gerne vil. Mange af os her i Danmark har en kulturel forsmag for umami, og det gør det svært at undvære kødet helt. I ”Næsten Vegetar” viser vi en mere udogmatisk mellemvej, hvor kødet træder i baggrunden og spiller en rolle som smagsgiver.”
”De fleste kogebøger er delt op i vegetariske eller ikke-vegetariske kogebøger. Jeg har endda hørt fra nogle boghandlere, at de ikke ved, hvor de skal placere os henne. Men i fremtiden kommer vi til at spise meget mindre kød, og der giver ”Næsten Vegetar” et anderledes bud på, hvordan vi kan skære ned på kødet uden at slippe det helt.”
”Vi er begge vokset op med en kompromisløs kærlighed til gode råvarer og nysgerrig madlavning. Jamie Oliver, Camilla Plum, Claus Meyer var forbillederne, da vi var børn og hjalp til i køkkenet. Glæden ved at ordne friske artiskokker eller smage på en ny dansk kartoffel har fulgt os hele livet. Men noget har ændret sig. På et tidspunkt opdagede vi, hvor stor betydning det vi spiser har for klimakrisen, og siden da har vi undersøgt, hvordan vi kan tilpasse vores madglæde til den nye virkelighed.”
Til 4 personer
Ca. 1 time
0,7 kg. CO2e pr. pers.
Raguen
Tilbehør
Serveringsforslag
Raguen
Kom linserne i en kasserolle med rigeligt vand og et godt skud salt. Lad linserne koge stille og roligt under låg, til de er møre - ca. 15 min.
Hak løget, bladsellerien, gulerødderne og hvidløget groft.
Skær chorizoen i små tern, og overfør til en gryde med lidt olie. Lad det stege, indtil det smider sit fedt og får lidt farve.
Tilsæt de hakkede grøntsager, og steg dem under omrøring i ca. 10 minutter, indtil de bliver gennemsigtige.
Tilsæt rødvinen, tomatpuréen, flåede tomater, supperurterne og de kogte linser (drænet for kogevand).
Lad det simre i 20 minutter.
Smag sovsen til med salt og peber.
Servering
Kog pastaen som angivet på emballagen.
Fordel pastaen i dybe tallerknerne, og hæld raguen henover. Top med revet parmesan.