Mød Rose Eken, en af kunstnerne bag årets juleudstilling i Magasin
FOTO Madeleine Carstensen
Historisk set har Magasins julevinduer været et yndet tilløbsstykke, og i år har vi inviteret seks danske kunstnere til at give deres bud på, hvordan julen ser ud med udgangspunkt i juletræet. Vi har besøgt dem på deres atelierer, værksteder og i en enkelt stue for at tale med dem om tankerne bag de meget forskellige udsmykninger, som du kan opleve afsløringen af på Kongens Nytorv d. 1. november.
Rose Eken har markeret sig som en af vigtigste billedkunstnere, og hendes værker består af antropologiske fortolkninger af hverdags-objekter og -scenerier, oftest skabt i ler. Roses arbejder kan også opleves i tekstil, broderi, grafik og maleri, men til dette års juleudstilling i Magasin har Rose fortolket juletræet i ler. Mød kunstneren her og hør hendes tanker bag årets juleværk og samarbejdet med Magasin.
“Min udsmykning består af elementer i keramik, som vi forbinder med julen, bl.a. topstjerne, adventskrans, et stort fad og tallerkener med en HEL masse gris og gås og indpakkede og ud-pakkede gaver”
“Meget på samme måde, som jeg går til andre udstillinger. Det vigtige er at se på rammerne og funktionen. Udgangspunktet var juletræet – det er et både nemt og svært emne, fordi det er så ladet for os alle sammen, og det har jeg valgt at spille lidt på. Der er vel ikke noget mere traditionsbundet end julen. Vi har både en kollektiv forståelse af, hvad julen er, og samtidig har hver enkelt familie også sine egne ritualer – og vi går op i det! Det er grundlæggende det, der er interessant. Juletræet er centralt for julen, og der er noget både smukt og grotesk i at fælde et træ og tage det ind i stuen og pynte det for en enkelt aften.”
“Jeg har valgt at skabe et juletræ bestående af elementer,vi forbinder med julen. Foran en konisk form malet på bagvæggen, som er med til at samle objekterne i en træformation, hænger de forskellige elementer, jeg har skabt i keramik: Topstjerne, adventskrans, glas, flaske, et stort fad og tallerkener med en HEL masse gris og gås, og underneden indpakkede og ud-pakkede gaver. Inspirationen er hentet i traditionerne; julestjernen er jo en ledestjerne, der siger noget om vores idealer, adventskransen knytter sig til tro og ventetiden op til jul, kødet menneskeligheden, gaverne materialismen. Julen er jo langt hen ad vejen et kødorgie, så grisen er den centrale figur i dette træ, hvorom alt andet roterer. Det er mit andet projekt i år, hvor jeg laver noget med kød, hvilket egentlig er ret paradoksalt, da jeg har været vegetar i 33 år! Så jo, det er nok et lidt kritisk juleperspektiv, men bestemt også humoristisk, for hvis man skærer ind til benet, er det jo det, juleaften handler om for de fleste: at spise en masse mad og pakke gaver ud. Så man kan sige, jeg har forsøgt at lave juletræet om til et stort vanitas-stilleben, der taler om overflod og livets forgængelighed, samtidig med at det fejrer hele festen på én og samme tid. Julen er jo på en måde bare for meget, men alligevel holder vi alle fast i, at det skal være sådan, for der er da ikke nogen, der skal komme og lave om på julen! Det er egentlig fascinerende, at vi er så traditionsbundne som mennesker.”
“Jeg har klart en form for humor i mine ting, som jeg håber, man ser som beskuer. Når jeg genskaber ting fra virkeligheden, modellerer jeg ret sjusket, altså sådan både præcist og upræcist. Jeg stopper et sted, hvor tingen er ved at falde fra hinanden. Jeg modellerer også ofte tingene lidt for småt, denne skævvridning eller forvrængning af et familiært objekt får os til at kigge på tingen igen. Vi kan mærke, at noget er forkert, og derfor ser vi efter igen for at få det til at blive ‘rigtigt’. Mine objekter taler ind i sprækkerne og giver plads til det fantastiske i det velkendte – i de ting, vi ellers overser i dagligdagen – og det er der, humoren kommer ind.”
“Min families traditioner kommer fra mine bedsteforældre og nok deres forældre før dem, og de betyder meget for min mor og mine søskende og deres børn. Jeg har ikke selv børn og er ikke så optaget af julens traditioner, men jeg deltager gerne i dem. Den tradition, jeg bedst kan lide, er at synge sammen, når vi går rundt om træet. Jeg har sunget i kor i mange år som barn og ung og har også sunget en del kirkekoncerter op til jul, så det med at synge har altid fyldt og betydet meget for mig. Jeg synes, at vi ærer træet, når vi går rundt om det og synger, og det er vel det mindste, vi kan gøre, når vi nu alligevel har fældet det og stillet det op inde i stuen.”
“Jeg synes, det er sjovt at skrive mig ind i den tradition, et julevinduesdisplay er, ligesom det har været for alle mulige kunstnere gennem tiden. Et butiksvindue er ligesom et lillebitte teater, man kan kun se det fra en bestemt vinkel. Jeg synes, det er en sjov tanke at ‘sætte en scene’ midt i byens rum – en scene, som måske kan få de forbipasserende til at trække på smilebåndet eller tænke lidt over, hvad julen er for dem, mens de suser forbi i deres daglige trummerum.”