Hvordan er du gået til opgaven at lave et af årets julevinduer?

“Jeg er vant til at arbejde med værker til et bestemt tema eller koncept, når jeg laver værker til kunstudstillinger, og jeg skelner ikke mellem, om jeg skaber værker til en institution eller et galleri, så jeg er gået til julevinduet som til enhver anden udstilling. Det, jeg særligt har haft in mente, er, at man skal beskue det gennem et vindue; at det er et isoleret rum.”

“Jeg har tænkt det som tre individuelle dele i et helhedsbillede som i en form for alterskab, hvor du åbner dørene og beskuer værket samlet. Udgangspunktet er jo juletræet, som jeg har skabt en fortolkning af i malet og lakeret papmaché, som jeg også har brugt til de to øvrige dele af udsmykningen. Jeg har været meget opmærksom på ikke at overfylde vinduet, men lader hver af de tre dele give plads til hinanden.”

Hvor har du hentet inspiration?

“Meget i mine værker refererer til mit billede af den tid og den verden, vi lever i, og i det kontemporære landskab. Der er altid en vis nostalgi i mit arbejde og referencer til og inspiration fra barndomsminder og konkrete ting som film og kassettebånd.”

“Jeg bruger klart referencer til det, mange normalt ville kalde ‘dårlig smag’, men for mig handler det grundlæggende om en kærlighed; om at fejre det skønne i det banale”

Hvilken oplevelse vil du gerne have, man får, når man ser dit vindue?

“Når jeg skaber objekter i papmaché med ultrablank maling kommer det til at se meget plastikagtigt ud og minder om en 90’er-drøm. Det er den følelse, jeg leder efter, og som jeg gerne vil fremkalde hos andre. Jeg bruger klart referencer til det, mange normalt ville kalde ‘dårlig smag’, men for mig handler det grundlæggende om en kærlighed; om at fejre det skønne i det banale. Jeg er fascineret af fx supermarkeder, hvor farverne på rengøringsmidlernes plastik popper, der hiver jeg meget af min inspiration fra. Der er noget fjollet ved det, for er det virkelig det, vi drages af? Jeg ved godt, den slags normalt ikke er forbundet med æstetisk skønhed, men for mig er der meget æstetik i det. Jeg er bevidst om, at der kan ligge en underliggende samfundskritik i mine værker, og det kan jeg godt lide, men jeg er aldrig ude på hverken at opdrage eller pege fingre. Men jeg synes, dobbeltheden er spændende.”