Med kunst, julebag og personlige gaver inviterer Magasin til en magisk jul
Tekst Cathrine Overvad
Julen er en helt speciel tid for både Magasin og de mange besøgende. Hvert år forvandles det 155 årige gamle stormagasin til et magisk juleunivers, og i år er ingen undtagelse. Fra en overdådig juleudstilling i kunstens tegn til personlige pakker og søde juletraditioner for hele familien - her er alt, hvad du kan glæde dig til i Magasin Kgs Nytorv.
Siden slutningen af det 19. århundrede har Magasins juleudstillinger været samlingspunkt for både juleinspiration, gensynsglæde og familietraditioner. Og i år kan besøgende opleve en juleudstilling som aldrig før. Seks fremtrædende kunstnere har nyfortolket juletræet gennem deres personlige minder og æstetik, hvilket er resulteret i seks kreative og helt unikke kunstinstallationer. Fra papmaché og keramik til smykker og beklædning får både julen og Magasins ikoniske vinduer nyt liv. Sammen med smukke juletoner fra et børnekor bliver julestemningen vækket til live, når lysene tændes og værkerne afsløres d. 1. november kl. 17. Bevæg dig også indenfor i stormagasinet, hvor udstillingen vil fortsætte, og du kan få et eksemplar af årets julemagasin “Journal” med hjem – et magasin fyldt med inspiration og guides til din jul.
Vær med til afsløringen d. 1. november kl. 17 foran Magasin Kgs. Nytorv
Alle ugens dage helt op til jul kan hele familien tage del i den hyggelige atmosfære og nyde søde julespecialiteter fra Social Foodies på vores julemarked foran Magasin Kongens Nytorv. Ved åbningen af julemarkedet d. 1. november vil Social Foodies dele 500 gratis julecookies ud.
Hver lørdag og søndag i julen inviteres du til kreativ og hyggelig konditorworkshop for hele familien, hvor du både kan bage og dekorere dine egne brunkager. Det er ganske gratis og åbent for alle. Som Magasin Goodie-medlem får du eksklusivt -20% på de søde fristelser hos Social Foodies - kun undtaget gavekurve.
Besøg julemarkedet hver dag hele julen kl. 11-18 foran Magasin Kgs. Nytorv
Julen er også en tid for kreativ udfoldelse for familiens mindste, og derfor tilbyder vi en personlig malerbog med smukke julemotiver hver søndag i advent. Nyd et afbræk fra gaveindkøbene med ren julemagi på vores julemarked, mens børn og barnlige sjæle kan fordybe sig og farvelægge julen. Malerbogen udleveres direkte på vores julemarked foran Magasin Kgs. Nytorv.
Besøg julemarkedet hver dag hele julen kl. 11-18 foran Magasin Kgs. Nytorv
Få muligheden for at personliggøre dit favoritdesign fra Magasin du Nord Collection. Gør designet unikt med dine egne initialer, eller giv en personlig julegave til en, du holder af. Hos Magasin på Kongens Nytorv kan du på udvalgte dage få personliggjort et valgfrit item.
Åbningstider:
1/11-2/11 kl. 16-19
8/11-9/11 kl. 16-19
6/12-7/12 kl. 16-19
13/12-14/12 kl. 16-19
Find vores Care & Repair pop-up på 2. sal i Magasin Kgs Nytorv
For alle beauty-entusiaster står julen også i skønhedens tegn. Torsdag d. 28. november lancerer vi en eksklusiv kosmetiktaske, som hitter viralt lige nu, der kan holde på alle dine små skønhedsfavoritter. Til eventen vil de første 100 have mulighed for at få en gratis taske med tre lækre produkter fra Sephora. Som en ekstra forkælelse tilbyder vi desuden muligheden for at tilføje dine initialer på tasken, helt gratis.
Eventet afholdes ved indgangen ved Bremerholmen på Kgs. Nytorv kl. 16
Intet emmer jul som Det Gamle Apotek, der er kendt for at tilbyde alt, hvad julehjertet kan drømme om, når det kommer til pynt. Det Gamle Apotek er denne jul flyttet ind i Kong Hans salen i stueetagen på Magasin Kgs. Nytorv, hvor søde, finurlige og elegante juledekorationer funkler om kap i den imponerende sal. Lad shoppingturen gå forbi vores julestue, og find alt til årets juletræ og borddækning.
Besøg Det Gamle Apotek i Kong Hans salen i stueetagen på Magasin Kgs Nytorv
Har du endnu ikke besøgt Magasins helt eget museum, Magasin du Nord Museum, bør årets juletur gå forbi. Dyk ned i en verden af jul, og se hvordan den særlige højtid har udviklet sig igennem Magasins 155 årige lange historie - lige fra de første orientalske juleudstillinger til mekaniske nisser. Oplev hvordan julekalendere så ud i gamle dage, og hør historien om Danmarks første stormagasins-julemand.
Læs mere her og besøg Magasin du Nord Museum på Vingårdstræde 6, 1070 København K
Se alle vores events og unikke tilbud hele julen her.