Kølige temperaturer, mørkere dage og charmerende farveskift. Efteråret har officielt fået sit indpas, og det er tid til at klæde boligen på efter sæsonens udtryksformer. Lad indretningen reflektere årstidens harmoniske tendenser, og invitér efteråret indenfor.
Rolige farver
Toneangivende for efterårets indretning er årstidens iøjnefaldende farvespil. Efterårets farvepalette bærer præg af sæsonens varme jordfarver, der som taget ud af en smuk efterårsdag inviterer dybe og afdæmpede nuancer ind i hjemmet. Lad sæsonens nuancer flytte ind og omfavn efterårets udtryksformer på bedste vis.
Det bløde materiale i tæpper, puder og plaider kan fuldende indretningens efterårsstemning. Det omfavner det fysiske rum og skaber et varmt miljø ved at opbløde boligens skarpe linjer. Det luner både visuelt og fysisk.
Lyskilden er et essentielt element, når vi søger at omfavne den stemning, som vi forbinder med efteråret. Afdæmpede lysindfald og skæret fra levende lys. Med de rette tilvalg kan du skabe en belysning, som udvisker den hårde overgang til de mørkere tider.
Har du mod på et lidt større boligskifte, kan du bryde den klassiske og stilrene indretning med møbler i naturmateriale som træ og læder. Som kontrast til det kølige og elegante, nordiske look har disse evnen til at skabe en autentisk og rolig atmosfære.