Log ind
Tilbage til journal
Design

Boligtendenserne til den nye sæson

null

Mormors 70’er villa står op mod stilren Japandi, og tilfældige sammensætninger skal omfavnes, når vi byder den nye sæson velkommen indenfor. Magasins boligindkøber Sara Evaristi har udvalgt sine boligfavoritter fra nye og velkendte brands og fortæller, hvordan sæsonens bedste boligtendenser bør flytte ind i dit hjem. Og så deler hun hvilken særlig farvetone, der vil dominere i indretningen dette efterår.



1. 70'erne flytter ind igen

Store blomster, psykedeliske mønstre, brændte farver og mørke silhuetter rykke tilbage i boligen. Mormors 70’er villa er pludselig trendy igen. Den smukke græsgrøn er stadig populær, men denne sæson skal du gå efter den lidt varmere og mørkere tone, så du rammer efterårets lune. Røgfarvet glas og tunge gardiner vinder også frem dette efterår. Vi skal på jagt efter lakeret eg, store blomsterprints og tunge designs. Sammensæt gerne kernelæder med den mosgrønne plaid, tunge keramikvaser og buttet glas. Bring lys over de mørke designs med runde former, plastik og metal.



null






2. Rene linjer med Japandi

Vi kender det fra de ny-moderne køkkener, der alle gerne skal ligne et industrikøkken, men nu skal den stålsikre tendens videreføres til alle hjemmets rum. Vi har længe set kuriøs keramik og masser af pasteller, men nu er der rene linjer i sigte. Stål i alle afskygninger, et stramt formsprog blandet med designs i træ ud fra Japandi-principperne for at bløde op. Danmark har altid været kendt for en enkel og ren designæstetik, og vi deler den med Japan. Lave møbler i naturmaterialer kombineret med det rene stål giver den perfekte balance mellem ro og varme. Sæt smukke efterårsgrene i stålvaser, brug sten, marmor, træ og levende lys til at skabe en stemning, der emmer af hygge. Stål kan være svær at holde helt ren, men omfavn fedtfingre og patina. Det må godt se brugt ud, når intet andet forstyrrer.



null






3. Tilfældighedernes spil

Miks alt det, du holder af. Reglen er, at der ingen regler er. Alle regnbuens farver må bydes indenfor. Kombinér farvet glas, keramik og stentøj og metaller med alle træsorter. Efter de seneste par års kriser er der behov for frigørelse på alle områder, og det gælder også din bolig. Lad kreativiteten udfolde sig og lad dig ikke begrænse. Farvede glas er ikke passé, men bliver introduceret i en ny udgave. Vi bevæger os mere hen i de klare, rene farver og lader pasteller let forsvinde. Den nye trendfarve for efteråret er Amazonite, som er mere blå-turkis og trækker reference fra 70'ernes farvepalette. Nuancen er koldere, end det vi hidtil har set i 2022, og skulle den være for kølig for dig, så varm op med en varm grøn, dyb orange eller din yndlingsfarve. Alt kan prøves af.



null






Læs også
Loading...