Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Tilbring en sommerdag med os på Danmarks svar på Versailles
Sponsoreret af Frederiksborg, Tekst redaktionen
Overdådig stuk, intimkoncert i Riddersalen og en jord-til-bord middag on the side? Lyder det som noget for dig, er Frederiksborg Slot stedet, du skal besøge i din sommerferie. Vi har været på tur til renæssanceslottet, og vi er mildest talt overrasket over, hvor meget denne gemte nordsjællandske perle har at byde på. Under vores visit fik vi endda lokket en lækker opskrift ud af slottets restaurantchef fra Rabarbergaarden.
Forfattere, politikere, konger og andre betydningsfulde danskere, der har været med til at definere historien i vores lille land gennem 500 år, er at finde i Det Nationale Portrætgalleri på museet. Altså ingen grund til panik, det er nemlig ikke kun ukendte adelige, vi har glemt alt om i dag, der er repræsenteret på portrætvæggen - nej, også folkekære darlings som H.C. Andersen og rumfarer Andreas Mogensens ansigter er at finde side om side med Lars von Trier og Søren Ulrik Thomsen.
Og det er ikke kun mandlige, famøse kulturpersonligheder, som du kan møde på Frederiksborg. Senest har nogle af tidens mest anerkendte fotografer og kunstnere skabt røre på de over hundrede år gamle slotssale. Fotojournalist Marie Hald præsenterede en modig portrætserie af kvindekroppen i et opgør med tidens skønhedsidealer, imens Petra Kleis har fanget betydningsfulde profiler som Mette Frederiksen og Nina Rask for ikke at tale om tidens største popikon Tobias Rahim - en særlig og anderledes portrætserie, som du stadig kan opleve i slottets portrætgalleri. I slottets kælder gemmer sig et skulpturværksted, hvor voksne og børn kan udfolde sig kreativt og skabe deres eget kunstværk. Der er altså rigelige grunde til at følge med i slottets sommerprogram.
Efter en spændende dag rundt på slottet kan man slå sig ned i Frederiksborgs restaurant Rabarbergaarden Slottet og fuldende udflugten med en delikat økologisk middag lavet på lokale råvarer fra deres selvforsynende gårdbutik, restaurant og bageri.
Siden februar har Rabarbergaarden leveret gasto til ganen og sørget for en udsøgt udendørsservering, så du kan nyde din frokost i de mest idylliske omgivelser. Frederiksborg byder også på en romantisk og spektakulær barokhave, som du som en anden Bridgerton-karakter kan tage på spadseretur i efter dit måltid.
Skulle du have lyst til at gøre Rabarbergaarden madkunsten efter, så er vi så heldige, at restaurantens kok har røbet opskriften på deres yderst appetitvækkende sommersalat til os.
Find den her.
Rabarbergaarden Slottet har åbent mandag til søndag kl. 10:00-17:00, hvor du kan reservere bord til frokost mellem kl. 11:30-15:30. Book dit bord og tjek menuen ud her.
Forbered dig selv på at blive godt og grundigt overvældet, når du træder ind i den originale 1600-tals slotskirke. Her bliver du mødt af de vildeste Versailles-lignende udskæringer, der får enhver herskabslejlighed på Frederiksberg til at blegne. Hvis du ikke har den største interesse for nationalhistorie, så kom alene for slotskirkens overdådige arkitektur, der er besøg værd i sig selv.
Hver torsdag bliver der fyret op under det historiske Compenius-orgel, der er verdens ældste orgel i funktion, og slottets gæster kan ganske gratis deltage i de helt specielle orgelkoncerter.
Frederiksborg Slot er faktisk yderst musikalsk anlagt og byder udover kirkens koncerter også på en eksklusiv intimkoncert med Andreas Odbjerg, der vil indtage Riddersalen med udvalgte sange fra albummet ‘Un hommage’.
Frederiksborg kræver flere besøg, før du har fået enhver detalje med - her er de fire ting, du ikke må gå glip af på din dag på slottet.
Frederiksborg Slot blev bygget af Christian 4. i år 1600, hvor det blev brugt som kongebolig de første 100 år. I dag består Frederiksborg ud over selve slottet også af Nationalhistorisk Museum, Slotskirken, Slotshaverne og restauranten Rabarbergaarden Slottet. Museet er åbent hver dag året rundt. Åbningstiderne fra den 1. april til 31. oktober er kl. 10-17. Entrépriser er for voksne 110 kr., studerende 90 kr. og børn under 18 år er gratis. Læs meget mere om slottet og museet her og følg med på deres instagramprofil her @_frederiksborg.