Log ind
Tilbage til journal
Mode

Sæsonens nostalgiske it-taske er overraskende prisvenlig

null
credit-image

Tekst Cathrine Overvad

Den er blevet spottet på kendis-crushes som Miley Cyrus, Kylie Jenner og Megan Thee Stallion, for ikke at tale om at være i et fast greb på en række stilfulde showgæster under modeugen i Milano, der netop er overstået. Det er selvfølgelig 1DR-tasken fra Diesel, der er tale om, og for Millennium-generationen vækker det måske genklang.

Italienske Diesel havde sin storhedstid i 00’erne, hvor brandets stone-washed jeans stod højt på ønskelisten hos modehungrende. Nu har Diesel tanket op med ny energi, takket være Kreativ Direktør Glenn Martens, som har gjort Diesel til et atter eftertragtet brand. I bedste Y2K-stil taler Diesels svungne ”D”-logo, som skinner stort på 1DR-tasken, ind i den sporty og kitsch-cool æstetik, der fortsat er brandvarm i 2023.

Overvejer du, om den eftertragtede Diesel-taske skal føre dig stilsikkert ind i foråret, så behøver du faktisk ikke at trække stort på opsparingen. Diesels demokratiske tilgang til mode gør, at du kan få fingrene i 1DR-taskerne fra en pris af 2.100 kroner, som til sammenligning med andre designertasker er et greb i lommen.











Læs også
Loading...