Log ind
Tilbage til journal
Mode

Sæsonens farve kan du finde lige ude foran døren

null

Tekst Kristian Lings / Foto Copenhagen Fashion Week

Som så mange store malere gennem tiden skal du kigge op og finde inspiration i himlens smukke nuancer, når din garderobe skal blive klar til sæsonen, fortæller indkøber Kristian Lings. Vi klæder os efter vores omgivelser, og vi trænger vist alle til at se mod lysere tider. Og det bedste af det hele er, at farverne allerede er et match med din skandinaviske vintergarderobe.



Hvilken farve skal vi iføre os til foråret?

”Sæsonens farver er lidt af en rutchebanetur, da det denne sæsons inspiration byder på alt fra solnedgang til skyfrihimmel og en tur ned i den mørke, Goth’ede kælder. Vi skal lidt af det hele, og hvor er det egentligt befriende. Tidligere har Bottega Venetas grønne farve domineret alt, og nu er vi endelig på vej videre ind i et bredere spektrum af farver, men vi kommer uden tvivl til at se mange nuancer af orange. Den er ligeså sikker, som at appelsinjuice er bedst uden frugtkød.”

null

Foto Copenhagen Fashion Week





Hvordan bruger man sæsonens farve?

”Farver er altid farlige for os skandinavere, og det er ikke så underligt, for hvor inspirerende er vores omgivelser egentligt i vinterperioden? Vi spejler vores omgivelser, og det klart det nemmeste, når vækkeuret ringer 07:00, og det stadig er bælgravende mørkt udenfor. Men det er sollyset og den sjældne blå himmel, du skal kigge efter i garderoben. Lys gul, blå og orange klæder beige, mørkeblå og uldne sweatre i grå utroligt godt og nedtoner de ellers kraftige farver med et svuptag. Se det som en måde at opgradere din vintergarderobe og gøre den bæredygtig ved at skabe bro mellem sommer- og vintergarderoben med for eksempel en smuk satinbuks, en hue, der siger ’pop’, eller hårspænder, der også er praktiske – selvfølgelig i sæsonens føromtalte farvepalette.”







null

Foto Copenhagen Fashion Week





Hvordan er man modig med farver?

”For mig er den modige garderobe, den garderobe, der følger sin ejer ufortrødent. Så gør din ting. Det er altid det, der klæder dig bedst.”



Hvad går du selv efter af styles til den nye sæson?

”Jeg ønsker mig et smukt bælte i ruskind med klassiske detaljer, en varm hue og et net i hør, som kan holde på alt, hvad jeg har brug for at have på mig ’on the go’. Jeg skal også have fingrene i en af Diesel’s ikoniske 1DR (Wonder) tasker. Lange læderhandsker til de smarte aftener på klubben står også højt på ønskelisten.”







Læs også
Loading...