Ingredienser
- 50 g skyr
- 50 g mascarpone
- Skal fra 1 citron
- ½ agurk, skåret i skiver eller tynde strimler
- Grøn chilisauce eller pesto
- En håndfuld frisk basilikum
- Friskkværnet sort peber
- 2 skiver godt brød
En bid af sommer - få opskriften på den hypede agurkesandwich
13. juni 2025
Det populære københavnske sandwichsted Abrikos er kendt for deres kombinationer af tykke skiver brød med forfriskende fyld. Vi har overtalt dem til at dele en dansk sommerfavorit og deres fortolkning af en klassiker: Den er frisk, let og aromatisk – det er agurkesandwichen, som du aldrig har fået den før.
1 sandwich
Dræn skyren natten over i et kaffefilter eller ostelærred.
Bland den drænede skyr med mascarpone og citronskal – gem lidt af skallen til samlingen af sandwichen. Smag til med salt.
Skær agurken i tynde skiver, enten i hånden eller med en mandolinjern.
Smør osteblandingen ud på begge skiver brød.
Læg agurkeskiverne på den ene skive brød – først vandret, så lodret, hele vejen ud til brødkanten. Fortsæt, indtil du har brugt alle agurkeskiverne.
Smør chilisauce eller pesto ovenpå agurken.
Tilføj frisk basilikum ovenpå saucen.
Drys resten af citronskallen over, tilføj lidt friskkværnet peber, og læg den anden skive brød på toppen.
Spis med det samme og nyd hver eneste friske og cremede bid.
Find Abrikos hele sommeren i deres pop-up i Magasins Summer Garden, 2. etage, Kgs. Nytorv eller på deres vanlige adresse på Nørregade 38, 1165 København eller på @abrikos.cph.
Opskriften er også publiceret i vores sommermagasin Journeys som du kan læse her.