Historiker og journalist Rosemary Sullivan følger et hold af efterforskere, ledet af en besat, pensioneret FBI-agent ved navn Vincent Pankoke, da de genoptager en af verdens mest skammeligt uopklarede sager: Hvem afslørede Anne Frank og hendes familie i Amsterdam i 1944? Og hvorfor? Mere end 30 millioner mennesker har læst historien om Anne Frank, den 13-årige pige, der skjulte sig sammen med sin familie i Amsterdam under 2. verdenskrig, blot for at blive opdaget af nazisterne og sendt i døden i en koncentrationslejr. Trods den megen journalistik og de bøger, teaterstykker og romaner, der er viet til emnet, så er der aldrig nogen, der endegyldigt har forklaret, hvordan familien Frank og fire andre personer formåede at leve i skjul uden at blive opdaget i over to år eller hvem eller hvad der endeligt førte nazisterne til deres dør. Et hold efterforskere har med usvigelig omhu stirret ned i titusindvis siders dokumentation hvoraf nogle aldrig tidligere har været fremvist og interviewet snesevis af efterkommere fra folk, der på den ene eller anden måde var i forbindelse med familien Frank. Ved hjælp af nyudviklet DNA-teknologi og efterforskningsteknikker, der er udviklet af FBI, har teamet for uopklarede sager genskabt de dage og uger, der gik forud for arrestationen af familien Frank og konklusionen er chokerende. Trods al den analyse, bogen indeholder, så er dens store bedrift, at den tager læseren med på en rejse tilbage til krigstidens Amsterdam, hvor vi for første gang får en forståelse af, hvordan det var at leve et sted, der var besat, et sted hvor du uanset hvor rig, veluddannet eller forsigtig, du var aldrig kunne vide, hvem du kunne stole på.
Leveringstid: 1-2 hverdage. Goodie medlemmer får fri fragt ved ordrer over 499 kr. Fragten for ikke Goodie medlemmer er fra 24 kr. Du kan bytte og returnere din vare i en af Magasins syv fysiske forretninger eller sende varen retur med posten i 30 dage. Fødevarer og mundbind kan ikke returneres. Husk at medbringe bon eller ordrebekræftelse på købet.