Hella Joof og Ellen Hillingsø er blandt de omkring en million danskere, der har en hund. De elsker deres labradors og tager i Hundens Bog læserne med ind i et pelset univers fuld af kærlighed og humor. Bogen er en hyldest til hunden, der altid er glad og godmodig og som giver mennesket så meget lykke og glæde i livet. De to forfattere fortæller, hvad hunde gør ved os, de kommer med gode tricks, beretter om kendte hunde gennem historien, og så træder Joof og Hillingsø også til side og giver hundene ordet i tidsskriftet Glade Hundedage. Bladet er skrevet af og til hunde og udkommer to til 18 gange årligt. Her forsøger redaktøren Ninka, en golden retriever, ihærdigt at svare på spørgsmål fra både to- og firbenede, men det er ikke altid let. Broholmeren Henning er for eksempel i syv sind omkring nytårsfyrværkeri, boxeren Rollo søger et nyt hjem, da han er træt af sin Nørrebro-familie, og Paxi fra Gladsaxe insisterer på at bruge n-ordet. Bogen er til dig, der vil have hund og savner gode råd, eller til alle jer som har været lykkelige hundeejere i årevis. Hundens Bog giver dig både noget at tænke over og grine af.
Leveringstid: 1-2 hverdage. Goodie medlemmer får fri fragt ved ordrer over 499 kr. Fragten for ikke Goodie medlemmer er fra 24 kr. Du kan bytte og returnere din vare i en af Magasins syv fysiske forretninger eller sende varen retur med posten i 30 dage. Fødevarer og mundbind kan ikke returneres. Husk at medbringe bon eller ordrebekræftelse på købet.