Fulde liv er en debatbog og personlig beretning om den alkoholkultur, vi skaber sammen. De fleste forbinder et stort alkoholforbrug med en socialt belastet, mandlig alkoholiker, der har ramt bunden. Men det er blandt de frigjorte, ressourcestærke og veluddannede middelklassekvinder at alkoholforbruget stiger mest i den vestlige verden i disse år. Fulde liv er en bog om, hvordan kvinder har drukket gennem tiden, om den kultur og de tabuer, der omgærder kvinders brug af alkohol. Journalist Anna von Sperling fortæller om et liv med et tankeløst forbrug af alkohol, som mange danske kvinder vil kunne genkende. Samtidig opsøger hun en række forskellige videnskabelige eksperter, der kan belyse spørgsmålet om kvinder og alkohol. Bogen nuancerer, aftabuiserer og introducerer ny viden om alkoholkulturen, der kan inspirere læseren til at overveje, hvilken rolle, alkohol skal spille i livet. Anna von Sperling (f. 1973) er kulturjournalist og vært på Radio Information. Hun står bag en række af Dagbladet Informations større journalistiske projekter, bl.a. den Cavlingnominerede serie Vidnesbyrd (2015) og opfølgningsprojektet Grænseland (2018) om voldtægt og seksuelle gråzoner.
Leveringstid: 1-2 hverdage. Goodie medlemmer får fri fragt ved ordrer over 499 kr. Fragten for ikke Goodie medlemmer er fra 24 kr. Du kan bytte og returnere din vare i en af Magasins syv fysiske forretninger eller sende varen retur med posten i 30 dage. Fødevarer og mundbind kan ikke returneres. Husk at medbringe bon eller ordrebekræftelse på købet.