Ti tidløse, eksistentielle og humoristiske historier og et enkelt rim fra byen Slumrestrup. I byen Slumrestrup bor der så mange mennesker med navnet Peter Petersen, at én af dem vælger et nyt navn for ikke hele tiden at blive overset. Men ikke så snart har han begivet sig ud i verden for at tage det nye navn i brug, før han banker foden ind i en spand med klister og ender med at gå i ét med tapetet. Et andet sted i Slumrestrup står en mand og puster sig op i et forsøg på at gøre folk bange for ham, men en dag går det galt, og manden springer i luften. Indeni gemmer der sig en helt anden person, der ikke har brug for at skræmme folk. Tværtimod En konge vågner uden sine sko på og opdager, at der i løbet af natten er indført en ny lov, som betyder, at alle sko skal omfordeles, men da kongen ikke er køtypen ender han med at få udleveret det allersidste par, som har tilhørt den hjemløse Keld. Nemlig ingen sko. Og det er ikke rart at skulle gå i en anden mands sko, når den mand ingen sko har. Thomas Korsgaard har i samlingen skabt et dejligt finurligt og moderne univers, hvor han trækker på mange af de klassiske eventyrmarkører. Drengen, der gik i ét med tapetet og andre eventyr er en helt særegen samling fortællinger med mange dejlige karakterer og forviklinger, der giver stof til eftertanke og interessante samtaler hos både store og små. Og aldrig uden varme og håb.
Leveringstid: 1-2 hverdage. Goodie medlemmer får fri fragt ved ordrer over 499 kr. Fragten for ikke Goodie medlemmer er fra 24 kr. Du kan bytte og returnere din vare i en af Magasins syv fysiske forretninger eller sende varen retur med posten i 30 dage. Fødevarer og mundbind kan ikke returneres. Husk at medbringe bon eller ordrebekræftelse på købet.