Man må ændre sit liv, hvis man har taget en andens. Det indså hovedpersonen i denne bog, da han i 2016 blev dømt for drab efter et drive by-skyderi på Frederiksberg, der var kulminationen på tre års blodig kamp om magt og penge i den københavnske underverden. Under sin afsoning gik han i exit, og i denne bog lægger han kortene på bordet og fortæller sin historie. Om en rodløs barndom på Nørrebro med kriminel debut som 11-årig. Om rødderne fra Thorsgade, der printede navnet Brothas Souljaz på deres T-shirts og blev hovedstadens første rygmærkebande. Om konflikten med rockerlærlingene fra Hells Angels ungdomsklub AK81, der satte nye brutale standarder. Og den næste konflikt en uendelig borgerkrig om Nørrebro, udkæmpet af unge mænd, der engang kaldte sig brødre, men har vendt pistolerne mod hinanden for at vinde æren og magten på det næste gadehjørne. BRØDRE er en grusomt ærlig og øjenåbnende fortælling om de uløselige kriminelle regnskaber, der kun kan gå op, hvis den ene part ender i en kiste. Bogen er strengt dokumentarisk, baseret på sagsakter og omfattende research. Men også dybt personlig, baseret på over 100 timers samtaler med en mand, der fortryder. Han tog del i en ekstrem forråelse i bandemiljøet, så fjender i dag ydmyges, filmes og deles på sociale medier eller skydes ned på åben gade. Med sin fortælling vil han vise, hvad der sker i en gadebande og hvordan det er en evig kamp at komme ud.
Leveringstid: 1-2 hverdage. Goodie medlemmer får fri fragt ved ordrer over 499 kr. Fragten for ikke Goodie medlemmer er fra 24 kr. Du kan bytte og returnere din vare i en af Magasins syv fysiske forretninger eller sende varen retur med posten i 30 dage. Fødevarer og mundbind kan ikke returneres. Husk at medbringe bon eller ordrebekræftelse på købet.