Det er tid til en ny hoodie, men hvilken skal du vælge? Er du en ren hoodie connaisseur, ved du udmærket, at en hoodie langtfra bare er en hoodie. Men faktisk er det kun få, der tænker over, at de populære hættetrøjer findes i mange forskellige stilarter og designs; mange flere end du måske går og tror. Nok er der nogle designtræk, der går igen i alle hoodies: Det bløde og forholdsvis tykke materiale, den mere eller mindre løse pasform og, selvfølgelig, hætten. Det er de træk, der gør en hoodie genkendelig, og det er sådan, de fleste mennesker ser en hoodie for deres indre billede. Men derudover kan hættetrøjer se ud på mange måder og skabe vidt forskellige stilmæssige udtryk. Du har altså masser af muligheder for at lege lidt med din stil, når du trækker en hoodie over hovedet. Og selvom du måske ikke synes, at en hoodie passer til din øvrige stil, så giv lige hættetrøjen en chance. For du behøver hverken være sporty, cool eller casual for at få glæde af en ny hoodie. Der findes også hoodies til den mere stilrene og minimalistiske garderobe. Det kommer vi nærmere ind på senere. Er du blevet nysgerrig efter at udforske hættetrøjens mange stilarter, designs og anvendeligheder nærmere? Så læs videre her på siden og tjek i øvrigt Magasins store sortiment af hoodies ud.
Hos Magasin har vi et bredt udvalg af hoodies for enhver smag og i varierende prisklasser. Vi har hooodies i de mest almindelige farver: sort, grå, blå og hvid. Men vi har også hoodies i andre fede farver, der trender lige nu. Nogle af vores hoodies har mærkets logo trykt på brystet, mens andre mærker holder brandingen mere diskret. Alle vores hoodies er rigtig behagelige at have på, og du er sikker på god komfort, når du modtager din nye hoodie med posten. Hvilke stilarter kan du så være heldig at finde blandt hættetrøjerne i vores sortiment? Her er nogle af de stilmæssige udtryk, der stort set altid er at finde, når du shopper efter en ny hoodie hos Magasin: ● Cool: Er du til sej streetstyle, så har du mange hoodies at vælge mellem. Det cool look trækker på tråde fra hiphopkultur til moderne popkultur, og det er et look, som især ungdommen sværger til. ● Casual: Det casual look er udbredt i Norden, hvor de færreste stadser sig ud mere end højst nødvendigt til hverdag. Den casual stil signalerer overskud til bare at være til uden at skulle præstere, og vi har casual hoodies, der passer ind i de flestes garderobe. ● Sporty: Det sporty look er meget populært, og vi har både sporty hoodies til dig med en sund livsstil, til dig med en tilbagelænet surferstil, og til dig, der gerne vil udstråle råstyrke efter en hård workout. ● Minimalistisk: Er du til det stilrene udtryk og minimalistisk design? Vi har flere flotte hoodies i tråd med den skandinaviske designstil, som du sagtens kan have på til mere pæn brug. Mange har det med at glemme, at hoodies også fås i enkle, stilige modeller. ● Retro: Hvis du er vild med de retro tracksuits fra 1970’erne og 1980’erne, kan du også være heldig at finde en hoodie i nyfortolket retrostil. ● Afslappet: Leder du efter en ny hoodie, som du bare kan slappe af i derhjemme? Et godt, gedigent joggingsæt er ikke at kimse ad – det er skønt at læne hovedet tilbage og smække benene op i et blødt outfit, som du kan hygge i.
Style din nye hoodie med et par cool jeans for et råt og casual look. Afhængigt af både hættetrøjens og cowboybuksernes stil, kan et outfit bestående af hoodie og jeans dog også være mere hen mod det minimalistiske. Sammen med enkle jeans og pæne gummisko kan en ligeledes enkel hoodie godt skabe et stilrent udtryk. Om sommeren kan du style din hoodie med et par shorts. Også her har dit valg af shorts indvirkning på dit look. Er du til løse træningsshorts, stramme cowboyshorts, praktiske utility shorts eller luftige badeshorts? Vælger du for eksempel et par træningsshorts, får du et sporty look, mens du med et par badeshorts får en tilbagelænet attitude. Kvinder, der kan lide at gå med nederdel, kan også sætte hættetrøjen sammen med en nederdel. En hoodie giver et super cool touch til den feminine nederdel. En kort denimnederdel vil passe rigtig godt til en hoodie, hvis du godt kan lide et casual look med et strejf af femininitet. Endelig kan du style din hoodie med udgangspunkt i hiphopkulturen, der har hættetrøjen som en evig klassiker. Sæt din hoodie sammen med et par baggy sweatpants og et par nye sneakers, og husk også lige en bøllehat til hovedet. Så er du klar til koncert.
Husk, at du ikke behøver at være upcoming rapper for at kunne bære en hoodie med stil. Hættetrøjen er blevet allemandseje og hænger i langt de fleste klædeskabe på tværs af køn, alder og øvrig tøjstil. Faktisk er hættetrøjer blevet et udbredt musthave mange steder i verden. Ejer du ikke allerede en hoodie, så tjek vores store udvalg ud her hos Magasin. Du vil med stor sandsynlighed hurtigt begynde at undre dig over, hvordan du overhovedet kunne undvære den bløde, behagelige og virkelig cool hættetrøje førhen. Er du ikke tilfreds med din nye hoodie, eller passer størrelsen ikke, kan du sende den retur til os. Læs retur- og bytteregler her. Du er også velkommen til at returnere eller bytte varen i et af vores stormagasiner, hvor vores ekspedienter står klar til at hjælpe dig. Find Magasin tættest på dig her.