Log ind


Guide: Sådan passer du på dine sko i tre trin

Step 1: Rengøring

Det første step er at rengøre dine sko grundigt, så du får fjernet støv og snavs. Du får det allerbedste resultat i sidste ende, hvis skoene er rene, så det kan ikke betale sig at springe over. Brug en opvredet klud eller svamp med lunkent vand og et rensemiddel der passer til materialet. Tip! Tør helst dine sko ved stuetemperatur frem for med varme, da høje temperature kan ødelægge limninger og tørre læder og gummi ud. Fyld skoene med avispapir, så de holder formen.

Step 2: Pleje

Når dine sko er tørre er det tid til at give dem den rigtige pleje. Her skal du igen vælge det rigtige produkt til materialet, som eksempelvis skocreme eller læderfedt, da de forskellige materialer ikke behandles ens. Lad skoene stå i 24 timer efter pleje, før du bruger dem igen. Du kan læse mere om pleje af de enkelte materialer i vores materialeguide. Tip! Husk at det er vigtigt at imprægnere skoene – både inden du tager dem i brug og som vedligeholdelse efterfølgende.

Step 3: Opbevaring

For at passe bedst muligt på dit fodtøj er den korrekte opbevaring rigtig vigtig. Opbevar dem helst rengjorte og gem gerne skoæsken til at have dem i. Vil du være sikker på at dine sko og støvler holder faconen, når du ikke bruger dem, så kan du benytte en passende skoblok, der søger for at fastholde skoen facon.

Sådan plejer du de forskellige materialer

Loading...