Boligens nye designklassikere


Tekst Frederikke Lunddal
Tidens designkreatører sætter en ny dagsordenen for, hvordan boligens design bør fortolkes og innoveres. Værker opstår i mødet med samtidens stigende krav til graden af bevidsthed, hvor design bør være i stand til at trodse enhver midlertidig trend. So without further ado. En introduktion til fremtidens tidsløse designklassikere!
Tidens trend er ikke at følge trends
En ny boligverden blomstrer – og her kan du kigge langt efter kortsigtede trends. Heriblandt er at finde brands som HAY, Ferm Living og Muuto, hvis innovative designs bevæger sig noget nær en fremtidig ikonstatus. De videreudvikler på en ikonisk designarv, alt imens de udfordrer vores klassiske selvforståelse.
Lysets varige design
Vi bliver gang på gang forbløffet over designfilosofien bag tidens lysværker. Designere genopliver en ikonisk æra af klassisk lysdesign og innoverer ikke mindst til fingerspidserne. Her tegnes klassiske silhuetter i nye klæder, og resultatet er varig æstetik, der trodser enhver tendens.
Fritz Hansens Muslinge Pendel er et pragteksemplar herpå. Med lampens mundblæste glas og skærmenes kreative reference til naturens muslingeskaller, har designduoen Ahm & Lund innoveret naturens kunstart til noget nær perfektion. Det sender os direkte til havets dyb, hvor pendlen gemmer på sin egen perle; lyset.
Ligeledes formår HAY at nyfortolke formsproget i klassisk håndværk. Med den stilrene Matin-lampe får lyset lov til at slå sine folder under det nostalgiske foldehåndværk i den plisserede lampeskærm.