Log ind
Tilbage til journal
Skønhed

Kender du brandet bag de største virale makeup-trends?

null

Tekst Marie Alkestrup / Foto Iconic London

Dolphin skin, face ombre eller mirror skin er bare nogle af de skønhedstrends, som det populære brand Iconic London har del i. Deres produkter spiller nemlig en rolle i flere virale skønhedshits. Her lister vi de tre populæreste trends, og produkterne, som gør det nemmere at hoppe med på bølgen.



Glød. Det er det første ord, de fleste formentligt vil associere med brandet Iconic London. Bag brandet fra 2015 står makeupartist Jade Elliott, som på bedste vis er lykkedes med at lave et makeupbrand til dig, som ønsker lækker glødende hud. Iconic London er blandt andet kendt for deres highlightere, lette foundations og blush på tube, som alle giver misundelsesværdig glow. Flere af produkterne er derfor centrale i nogle af tidens største virale skønhedstrends, og nedenfor lister vi de tre største tendenser.







Face ombre

Er både navnet på en produktserie, og en trend, der omhandler graduering af farver på huden lidt ligesom ombre-farvetrenden i håret. Men i stedet for at det er din hårfarve, der går fra lys til mørk, er det nu dine makeupfarver i form af din lyse highlighter øverst på kindbenet, til en mørkere blush på kinden og ned til den mørkeste contouring eller bronzer under kindbenet. Ved at lægge alle tre produkter på huden og derefter blende farverne med en pensel, skulle man få en ombre agtig-effekt. Til denne trend er produkterne Face Ombre perfekte, fordi de flydende dråber nemt kan duppes på huden og blandes sammen for et glødende resultat.



Dolphin Skin

Da makeupartisten Marry Phillips sidste år agerede ambassadør for Iconic London, udviklede hun trenden Dolphin skin. En makeuptrend, der giver så glødende hud, at den næsten skinner som delfinernes glatte overflade. Det handler om at lægge en dewy let foundation og toppe op med highlighter ved for eksempel kindbenene. Produkterne skal gerne bygges op på huden i flere tynde lag, så du kan få den våde og skinnende effekt a la delfinernes bløde hud. Du skal desuden undgå matte og pudrede produkter og i stedet udelukkende bruge de flydende eller cremede varianter, når basen skal skabes. Du kan dog godt toppe med en highlighter i fast pudderform, når først alle de cremede produkter er blevet lagt.



Mirror Skin

Denne trend stammer oprindeligt fra K-beauty, hvor man altid har været foran, når det kommer til smarte produkter, avancerede hudplejerutiner og ikke mindst teknikker, der giver indtrykket af perfekt hud. ‘Mirror Skin’ har fået sit navn på grund af den spejlblanke overflade, huden gerne skulle få ved at lægge hudpleje og makeup efter en særlig fremgangsmåde. Det hele starter med hudplejen, som er mindst lige så vigtig som makeuppen i dette tilfælde. Her skal bruges både toner, essence og serum. Tricket er at lægge mange, men tynde lag af forskellig fugtende hudpleje. Det giver en fugtmættet glød og det perfekte ‘lærred’ at lægge makeup på. Efter den fugtende hudpleje skal du bruge Iconic Londons Radiance booster i hele ansigtet, lidt concealer, hvor behovet er, og eventuelt en anelse diskret highlighter ved kindben og næseryg. Afslut med et par pift af den glødgivende spray Prep-set-glow.



Læs også
null
Skønhed
Skønhedsindkøberen: Her er 2023’s mest populære ingredienser
null
Skønhed
3 kendisbrands, som faktisk er pengene værd
Loading...