Marie Sloth Rousing, Vika Im & Nina Sandgaard, Belinda Rasmussen, Jeppe Juel og Andri Unnarson. Det er navnene på seks af de danske nye og fremadstormende kunstnere og designere, hvis værker der i uge 5 og 6 vil indtage og pryde stormagasinet Magasins ikoniske udstillingsvinduer ud mod Kongens Nytorv.
Samarbejdet mellem Magasin og Designers’ Nest er en del af Magasins ansvarlighedsstrategi ‘We Love To Care’, der skal bidrage med at sætte skub i en mere ansvarlig og mangfoldig mode- og livsstilsbranche og hjælpe nye kunstnere og designere på vej. Denne gang ved at lade seks af danske designere og kunstnere, der placerer sig i krydsfeltet mellem mode, kunst og innovation, fortolke og formidle deres vinkel på ansvarlighed gennem udstillingsvinduerne i Danmarks ældste stormagasin.
Udstillingen "Shift" er et samarbejde mellem den nordiske organisation Designers’ Nest og Magasin, der sammen sætter fokus på ansvarlighed i moden og unge talenter. I en vifte af forskellige udtryk er seks designere -Marie Sloth Rousing, Jeppe Juel, Vika Im/Nina Sandgaard, Belinda Rasmussen og Andri Unnarson –blevet særligt udvalgt, fordi de arbejder med social og bæredygtig ansvarlighed i moden. Designerne giver deres mangfoldige bud på holdbare løsninger og brug af alternative materialer og inkluderer nye måder at arbejde med køn, krop og formgivning på. Udstillingen viser et farverigt og eksperimenterende bud på fremtidens mode.
I spidsen for udvælgelsen af de seks kunstnere og designere står direktør for designprisen Designers’ Nest, modeforsker og forfatter Ane Lynge-Jorlén, der sammen med Magasin nøje har udvalgt de seks kunstnere. Ane Lyng Jorlén siger om samarbejdet med Magasin:
"Jeg er meget begejstret over samarbejdet mellem Designers’ Nest og Magasin, hvor vi sammen støtter unge modetalenter, der både arbejder ansvarligt og med mangfoldighed. Magasin er en historisk institution, som alle kender, og vinduerne ud mod Kongens Nytorv er en attraktiv udstillingsplatform for vækstlaget. Her kan de vise deres kreative visioner, ønsker om forandring og eksperimentelle formgivning til et stort publikum. Det er en unik mulighed for at vise fremtidens design i et demokratisk format, der berører mange mennesker.”
Marie Sloth Rousing, Vika Im & Nina Sandgaard, Belinda Rasmussen, Jeppe Juel og Andri Unnarson. Det er navnene på de danske nye og fremadstormende kunstnere og designere, hvis værker der i uge 5 og 6 vil indtage og pryde stormagasinet Magasins ikoniske udstillingsvinduer ud mod Kongens Nytorv.