”Jeg er bestemt håbefuld for modens fremtid. Jeg ser en industri der er fyldt med mange produktionsalternativer og forbrugere der i langt højere grad stiller flere og flere krav og er mere vidende om bæredygtighed. Ultimativt er vi nødt til at producere bedre og mindre. Jeg tror at vi kan blive ved med at skabe smukke ting, blot på en mere bevidst måde.
Jeg tror på, at der kommer et skifte, hvor vi går mere væk fra den hurtige, køb-og-smid-væk mode, hvor der hvert eneste år lander flere, store kollektioner. I stedet vil vi bevæge os mod mere bevidste design- og produktionsbeslutninger, som vil resultere i tidløse og cirkulære items i langt mindre mængder. Som jeg ser det, taler forbrugerne meget mere om de udfordringer der er i industrien, end tidligere, men der er stadig lang vej – særligt når det kommer til at implementere ansvarlige løsninger i stor skala.”

“I 2015, mit andet år på Design Academy Eindhoven, så jeg en dokumentar der hedder ’The True Cost’, som helt og holdent ændrede mit syn på modeindustrien og som gav enorm mening for mig i den måde jeg ville arbejde på.
Fra det øjeblik, handlede alle mine projekter om, hvordan jeg kunne forsøge at ændre den måde vi producerer, bærer og interagerer med tøj på. Ideen til min zero-waste væveteknik kom til mig efter at have brugt et helt semester på at håndvæve og udforske såkaldte ’floats’, der er uvævede områder. Jeg var begyndt at væve basale former og efterlade områderne om dem uvævet, og når de små prøver kom af væven, fremstod formerne tredimensionelle. En bestemt prøve lignede en vest, og det fik mig til at tænke på, hvorfor man ikke bare væver præcis det man skal bruge. Så springer vi til mit sidste år og afgangsprojekt, hvor jeg håndvævede mønsterdele og håndknyttede dem sammen. Jeg brugte de uvævede områder til at trække fokus mod sømmene, for på den måde at gøre processen og fremstillingen synlig. Efter jeg blev færdiguddannet, blev jeg ved med at eksperimentere med zero-waste væveteknikken, ved at bruge en TC2 væv, der er en manuel jacquard væv, og til sidst tilpassede metoden til de nuværende industrivæve.”