Vi er med til at gøre en forskel. Magasin har altid været engageret i lokalområderne omkring vores forretninger, og det er vi stadig. Vi støtter op om lokale initiativer og er med til at bane vejen for unge, spirende talenter og giver en håndsrækning til de mennesker der har brug for det.
Vi har, som en del af vores ansvarlighedsstrategi ’We Love to Care’, støttet op omkring Røde Kors’ arbejde til fordel for Ukrainske flygtninge. Sammen med Røde Kors har vi bidraget til, at ukrainske flygtninge, der med kort varsel og under vanskelige forhold, har måtte forlade deres hjem, har kunne få tøj til både store og små. Vi støtter løbende op omkring meningsfulde og givende formål, der giver mennesker der har brug for det, en hjælpende hånd.
Udstillingen "Shift" er et samarbejde mellem den nordiske organisation Designers’ Nest og Magasin, der sammen sætter fokus på ansvarlighed i moden og unge talenter. I en vifte af forskellige udtryk er seks designere -Marie Sloth Rousing, Jeppe Juel, Vika Im/Nina Sandgaard, Belinda Rasmussen og Andri Unnarson –blevet særligt udvalgt, fordi de arbejder med social og bæredygtig ansvarlighed i moden. Designerne giver deres mangfoldige bud på holdbare løsninger og brug af alternative materialer og inkluderer nye måder at arbejde med køn, krop og formgivning på. Udstillingen viser et farverigt og eksperimenterende bud på fremtidens mode.
Magasin støtter kunsten og lancerer et unikt samarbejde med kunstneren Esben Weile Kjær. Vi har i mere end 150 år været med til at bane vejen for unge, spirende talenter, og nu inviterer vi helt ekstraordinært til en særudstilling med Esben Weile Kjær i Magasin på Kongens Nytorv.
I Aalborg, tæt ved banegården, ligger den socialøkonomiske virksomhed Råt&Godt, der giver unge med særlige behov, støtte og opbakning til at komme videre i deres uddannelses- og arbejdsliv.
Vi har indgået et samarbejde med Råt&Godt, hvor vi ud over at give dem en økonomisk håndsrækning, vil være med til at støtte op omkring deres arbejde med unge mennesker og bæredygtighed.
Som de første nogensinde løb danske Knowledge Cotton Apparel med We Love to Care Prisen 2020. Knowledge Cotton Apparel bliver belønnet for deres innovative tilgang til bæredygtighed, der har været en del af brandets forretningsmodel siden grundlæggelsen. Med prisen fulgte en præmie på 50.000 kr., som Knowledge Cotton Apparel har valgt at donere til Nordic Ocean Watch og Protect our Winters, der hver har modtaget 25.000 kr.
I 2020 har Magasin indledt et samarbejde med Joannahuset på Christianshavn i København – et tilbud til børn og unge under 18 år, der af forskellige årsager er nødt til at flygte hjemmefra, ofte grundet svigt, overgreb og/eller social kontrol.
Joannahuset er Danmarks første første børne- og ungekrisecenter, og huset tager imod børn og unge i akut krise. Her kan de få mad, en seng at sove i og rådgivning og hjælp.
Det har altid været en del af Magasins DNA at dyrke talenter og hjælpe, mindre upcoming brands godt på vej. Vi har været en del af det cool brand BLS’ rejse helt fra begyndelsen, og kunne se at det kunne blive stort. Derfor indgik vi også et stort samarbejde med BLS og rapperen Kesi i september 2019, hvor vi udviklede en kollektion, der kun blev solgt i Magasin. Magasins indkøbsdirektør, Magrethe Dal Lehrmann fortæller: ”Magasin har i høj grad fingeren på pulsen, og vi dyrker talenter inden for modebranchen. Det er en vigtig del af Magasins strategi, og mange dygtige brands har startet deres succes i Magasin, hvor en indkøber har troet på dem og hjulpet dem godt på vej.”
Powerfulde kvinder, der gør en forskel, har altid spillet en vigtig rolle i Magasin, der nu i femten årtier har klædt de danske kvinder på. Som del af 150-års jubilæet valgteMagasin derfor at hylde stærke danske kvinder gennem et designsamarbejde, der har resulteret i tre forskellige t-shirts med stærke statements. ”I forbindelse med vores 150 års jubilæum synes vi, at det er vigtigt at slå et slag for powerkvinder med skønne personligheder. En powerkvinde er en, der tør bruge sin taletid til at komme ud med vigtige budskaber og, hvad end, hun har på hjerte, ikke er bange for at markere sig som en stærk og stolt kvinde. Dem har vi brug for – også fra et stormagasins synspunkt,” siger brandmanager i Magasin Britta Luplau.
I mere end 150 år har vi støttet nye, unge talenter inden for mode, kunst, design og musik – og det gør vi stadig! Derfor vil vi sammen med Spotly give dig mulighed for at opleve en række nye designere og kunstnere til 3daysofdesign.
At støtte op om lokale tiltag er en del af Magasins ansvarligheds-strategi, og derfor er vi stolte af, at vi sammen med H.C. Andersen Festivallen og balletskolen kan være med til at støtte op om unge talenter og lokalt kulturliv i Odense. Du kan opleve de dygtige dansere i forretningen fredag den 03 kl. 16-18, lørdag 04. og søndag 05. december 2021 kl. 13-15, og få et smugkig på deres eventyrlige forestilling.
I Magasin vil vi rigtig gerne være med til at støtte op omkring vores lokalområder, og som en del af vores ansvarlighedsstrategi, er vi derfor gået sammen Lyngby Boldklub om en julemission, der både er sjov og samtidig giver en håndsrækning til dem, der har allermest brug for det. For hver deltager donerer Magasin 100 kr. til Legeheltene, og alle børn der er med får desuden en helt speciel juleheltekappe og en julemaske i enten grøn eller rød.