Mød designerne
Under 3daysofdesign kan du møde de kreative mennesker, der står bag de nyeste, banebrydende koncepter inden for møbler, design, livsstil og indretning. Sammen vil Spotly og Magasin præsentere en perlerække af nye talenter i et inspirerende og anderledes setup.
Støtte til nye talenter..
D. 16. - 18. september løber 3daysofdesign af stablen i København, og du kan glæde dig til at få en masse unikke oplevelser med det ypperste inden for kunst og design. Vi har nemlig teamet op med det københavnsk-baserede Spotly og vil sammen med dem have fokus på at showcase dygtige, upcoming talenter i forbindelse med den populære designfestival.
Du kan opleve de særligt udvalgte kunstnere og designere torsdag den 16. til og med lørdag den 18. september fra kl. 10-17 i St. Regnegade 2, 1110 København K.