Need to know
Uanset dit valg af solcreme er der nogle helt generelle regler at gå efter. Det anbefales, at du bruger minimum faktor 15 i Danmark og minimum faktor 30 i lande, hvor solen er stærkere.
Dernæst er det super vigtigt at bruge den rette mængde solcreme – her er tommelfingerreglen … en håndfuld solcreme til en krop. Der sker nemlig det, at beskyttelsen forringes, hvis du bruger for lidt solcreme.
Og så skal du sørge for, at din solcreme beskytter mod både UVA- og UVB-stråler.

Er din hud sensitiv, skal du gå efter en parfumefri solcreme, der kombinerer fysisk/mineralsk solfilter med beroligende ingredienser. Sensitiv hud har brug for så meget ro og omhu som muligt, og derfor er Allergy Certified et godt pejlemærke at gå efter. Denne mærkning betyder, at din solcreme er uden parfume og andre indholdsstoffer, som er kendt for at kunne give allergi.
Tip. Ligesom der findes specifikke solcremer til ansigtet, findes der også solcremer udviklet specielt til dine læber.