Log ind

Vi designer og producerer selv alle stoffer, der indgår i Magasins produkter. Vi udvikler farver og mønstre til hvert enkelt tekstil og indkøber garn hos spinderier, der er certificeret til produktion under ØKO-TEX 100. ØKO-TEX 100 mærket er verdens førende sundhedsmærkning inden for tekstiler. De mærkede varer er testet for sundhedsskadelige kemikalier og farvestoffer og bliver kontrolleret af blandt andet Teknologisk Institut, IFP Research. Institut Hohenstein, Shirley Technologies og TESTTEX. Vi vælger kun de bedste bomuldskvaliteter, som holder sig pæne år efter år, til gavn for dig og miljøet. Vores designs er baseret på nordiske designtraditioner med enkle former og minimalistiske, tidløse detaljer. Sengelinnedet er forvasket for at undgå krymp og eventuelle overskudsfarver, og alle dynebetræk lukkes med en praktisk lynlås, så dynen bliver, hvor den skal. Det er en lang proces fra de første designskitser til det færdige sengelinned, men resultatet er det hele værd. Magasins sengelinned er et unikt kvalitetsprodukt, og skabt til at gøre en god nats søvn endnu bedre. Vi håber, du bliver glad for dit nye sengelinned i mange år.



Hvordan vasker jeg mit sengetøj?

I Magasin anbefaler vi, at du vasker dit sengelinned ved 60 grader. Du bevarer dit sengelinned smukt længe, hvis du undgår at vaske frottéhåndklæder sammen med vævede bomuldskvaliteter, da overskudsluv fra frottéen kan ødelægge den glatte bomulds-overflade. Vask dynebetrækket med retsiden udad, således så lynlåsen kan lukkes helt.

Loading...