Log ind

Magasins privatlivspolitik for kundeservice


Efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 skal vi give dig en række oplysninger, når vi modtager oplysninger om dig.

De oplysninger vi skal give dig er følgende:

  1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
  2. Hvad er formålene med behandlingen af dine personoplysninger?
  3. På hvilket retsgrundlag behandler vi dine personoplysninger?
  4. Hvilke personoplysninger behandler vi om dig?
  5. Hvem deler vi dine personoplysninger med?
  6. Hvornår overfører vi dine personoplysninger til lande beliggende uden for EU/EØS?
  7. Hvor stammer dine personoplysninger fra?
  8. Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?
  9. Hvilke rettigheder har du?
  10. Klage til Datatilsynet

1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os? 

Magasin du Nord er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.

Magasin du Nord

Kgs. Nytorv 13

1095 København K

CVR.nr.  58 19 12 13

Persondata@magasin.dk

2. Hvad er formålene med behandlingen af dine personoplysninger?

Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:

  • Til besvarelsen af din henvendelse, f.eks. spørgsmål om køb, reklamationer, sortiment, aktiviteter, klager eller servicemeddelelser
  • Til statistik over frekvensen af henvendelser fra vores kunder
  • Uddannelse, undervisning og træning af vores medarbejdere
  • I forbindelse med dokumentation af svindelsager

3. På hvilket retsgrundlag behandler vi dine personoplysninger?

Vores behandling af dine personoplysninger er altid baseret på et lovligt grundlag. Retsgrundlaget for behandlingen følger af:

  • Behandlingen er nødvendig af hensyn til at opfylde en kontrakt, f.eks. vedrørende køb på Magasins onlineshop, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(b)
  • Behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige, f.eks. købeloven eller bogføringsloven, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(c)
  • Dit samtykke i tilfælde hvor dette måtte være påkrævet, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(a)
  • Behandlingen er nødvendig for at forfølge Magasins legitime interesse i f.eks. at yde den bedste service til dig som kunde, uddanne vores personale eller optage samtaler af sikkerhedshensyn, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6(1)(f)

4. Hvilke personoplysninger behandler vi om dig?

Vi kan behandle almindelige og følsomme personoplysninger om dig afhængig af den konkrete forespørgsel, f.eks.:

  • Navn og adresse
  • E-mail og telefonnummer
  • Indholdet af selve henvendelsen, herunder f.eks. kundereklamationer
  • Ordreinformationer, købshistorik og sagsnummer, kontooplysninger
  • Skade, forsikring og cpr.nr.

5. Hvem deler vi dine personoplysninger med?

Vi deler dine personoplysninger med vores eksterne IT-leverandører og samarbejdspartnere, der som databehandlere, bistår med driften af kundeserviceydelser, f.eks. vedrørende levering af varer fra webshoppen, bistand fra eksterne rådgivere, deling med cookietjenester, jf. cookiepolitik på hjemmesiden, m.v.  

6. Hvornår overfører vi dine personoplysninger til lande uden for EU/EØS?

Dine personoplysninger behandles af databehandlere placeret uden for EU/EØS:

  • Zendesk Inc, USA, der leverer kundeserviceplatformen.
    • Certificering under EU.U.S. Privacy Shield, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 45
    • EU-standardkontraktbestemmelser, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 46
    • Zendesk Inc benytter underdatabehandlere i en række tredjelande, som du kan finde her: https://support.zendesk.com/hc/en-us/articles/360022185294

Du kan anmode om en kopi af aftalen, der regulerer overførslen af personoplysninger ved at skrive til persondata@magasin.dk.

7. Hvor stammer dine personoplysninger fra?

De personoplysninger vi behandler stammer fra dig.

8. Hvor længe opbevarer vi dine personoplysninger?

Når du kontakter vores kundeservice, gemmer vi de oplysninger, som du sender til os i 2 år fra modtagelsen. Denne opbevaringsperiode er fastsat på baggrund af hensynet til en eventuel reklamation over varer købt i vores forretninger samt for at lave statistik over kundehenvendelser med henblik på forbedring af kundeservice.  

Vi kan gemme dine oplysninger i længere tid, såfremt der er særlig hjemmel hertil, f.eks. bogføringsloven.

9. Hvilke rettigheder har du?

Ifølge databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig:

  • Du har ret til indsigt og berigtigelse af dine oplysninger
  • Du har ret til begrænsning af behandling af dine oplysninger
  • Du har ret til at gøre indsigelse mod vores behandling af dine oplysninger
  • Du har ret til at transmittere oplysninger
  • Du har ret til at anmode om sletning af dine oplysninger

Du kan til enhver tid anmode om, at få dine personoplysninger hos Magasin slettet. Dine oplysninger vil blive slettet på din anmodning, såfremt et af følgende kriterier gør sig gældende:

  • Du gør indsigelse mod behandlingen af dine personoplysninger, og Magasin ikke er forpligtiget til at behandle dem på et andet grundlag
  • Oplysningerne viser sig at være urigtige
  • Ikke længere er nødvendige for at opfylde det formål hvortil de blev indsamlet
  • Oplysningerne ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med reglerne

Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.

10. Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.

 

 

Loading...