Hvorfor Mindfulness?
En travl hverdag fyldt med forventninger, digitale muligheder for tilgængelighed og en overflod af valg for fremtiden kan gøre det svært at være til stede i nuet. Vi bliver ofte mødt med forventninger eller krav – enten fra os selv eller vores omgivelser, som kan skabe forvirring og stress, og vi er tilbøjelige til at blive optaget af tanker og bekymringer om fortiden eller forventninger til fremtiden, mens nuet passerer ubemærket forbi. For faktisk skal vores hjerne trænes jævnligt, hvis vi skal have overskud, holde fokus og blive bedre til at tage tingene, som de kommer. Derfor har vi allieret os med vores HR Training Consultant, Camilla Hildebrand Korsholm, der blandt andet holder workshop for vores medarbejder om en mere mindful hverdag. Hun giver dig her tre øvelser, der kan give dig en mere mindful januar. God fornøjelse.