Gå til hovedindhold
Tilbage til journal
Mode

Udelivet sætter tonen for din sommerstyling


Tekst Emma Henneberg I 15. maj 2026

Sæt tempoet ned og find tilbage til det simple liv under åben himmel. Uanset hvor sommeren fører dig hen, følger din personlige sommerstil med. Fra utility dressing og funktionel styling til sommertern og farveleg, opdag en ny eventyrlig side af dig selv med vores sommerkampagne Into The Wild.

‘model’


Den nye uniform

Sommerens styling skal ifølge store modehuse som Prada og Balmain emme af funktionelt arbejdstøj, også kaldet utility dressing. Tænk i bælter, praktiske snit og store lommer. Den nye uniform, du med fordel kan klæde dig i hele sommeren lang, skaber den perfekte balance mellem det rå og det feminine. Det funktionelle udtryk kan både bruges i hverdagen, når du skal på tur eller styles til en aften ude.



‘model’


Transparent elegance

Det transparente materiale har efterhånden været en fast del af sommerens tendenser, og denne sæson er ikke en undtagelse. Det lette, gennemsigtige look skaber et interessant og sofistikeret touch til dit udtryk. Vær ikke bange for at mixe de transparente kvaliteter eller leg med lag-på-lag for at skabe dybde og spil i dit sommerlook.



‘model’


Sommertern

Denne sæson får det klassiske tern et farverigt løft og bevæger sig ind i sommergarderoben. Du kan med fordel style det med markante silhuetter og sammensætte forskellige materialer for et mere interessant og overraskende look. En ternet skjorte kan kombineres med en af sommerens andre store tendenser, balloon nederdelen.



På vej til stranden

Hver sommer venter vi tålmodigt på at kunne hoppe i et par casual klipklappere, denne sommer er det ikke kun dine havaianas, der skal give beach vibes, men hele dit look må gerne med surf og svømmereferencer ligne, at du er på vej til stranden. Farvepaletten for sommeren byder på pasteller og smørgul, men skab gerne kontrast til de bløde farver med styles i armygrøn eller knaldrød for et mere legende og sommerligt udtryk.



Skjorten i nye lag

Til den nye sæson kan du gentænke den klassiske skjorte og give den et nyt look ved at tilføje et farverigt item som en t-shirt udover. Denne sommertendens trækker på inspiration fra skate-universet og giver en mere street og casual atmosfære.

Hvis du ikke er helt klar til skjortens nye udtryk, kan du stadig nedtone det formelle jakkesæt ved at vælge lette materialer i et oversize look, som vi ser det hos modehuse som Giorgio Armani og Louis Vuitton. På den måde kan du klæde dig formelt, men komfortabelt i sommervarmen.



‘model’


Funktionel styling

De sporty og utility-inspirerede referencer præger ikke kun kvindegarderoben, men især hos herrerne går funktion og stil hånd i hånd. Backpacks er tilbage som en central accessory og tilfører looket et afslappet, praktisk udtryk. Lad sokkerne være den detalje, der fuldender outfittet og giver et moderne, sporty twist. Vær ikke bleg for at tilføje en preppy polo eller en tynd strik, da de mere klassiske items sagtens kan kombineres med de funktionelle outdoor-elementer som robuste vandrestøvler eller praktiske accessories.



LÆS OGSÅ
Loading...