Gå til hovedindhold
Tilbage til journal
Mode

Trends, vi spottede, på årets mest stilfulde festivalgæster på MIL 2026

kollage

Tekst Cathrine Overvad | 17. juli 2025

Mens høj sol og åbne markarealer satte tonen for Musik i Lejet 2026, blev årets stærkeste streetstyle-mode et møde mellem praktiske elementer og skandinavisk coolness. Fra shorts med længde og utility-tasker til dyrerigee detaljer - her er de største tendenser, der definerede stilen på sommerlandets populære festival.



Lange shorts

Bermuda, jorts eller capris - de knælange shorts var til at spotte overalt på de velklædte festivalgæster på årets MIL. Kombineret med klipklappere, sneakers og lange støvler blev sæsonens shorts stylet efter sommervejret og personlig stil.





Boot mood

Stilede festivalgæster lod sig ikke afskrække af en temperatur, der nåede over 30 grader. I hvert fald ikke når det kom til deres fodtøj. Her blev lange læderstøvler og rå biker boots flittigt spottet med bare ben, når der blev danset til koncerter og vandret på tværs af den store festivalplads.



‘xx’


Midi over mini?

I år var nogle af de ultrakorte miniskirts udskiftet med knælange midi-silhuetter, hvis fit, farver og materialer gav vintagefine fornemmelser. Stylingen var afslappet med tanktops og simple t-shirts og understregede et underspillet 90'er- og Y2K-udtryk.





Spænd op

Fra en praktisk genstand spændt på fædre og turister var bæltetasken en fortrukken fashionabel taske hos de velklædte festivalgæster. Bæltetasken er blevet nyfortolket med små læderlommer på brede bælter, hvor den fungerede som en integreret del af outfits med cargo og camouflage, der tilsammen gav tydelige referencer til utility-trenden.





Checkmate

Bundet om hofterne, ærmeløs og åbenstående markerede den ternede skjorte sig som et af årets stærkeste valg i cool lag-på-lag looks. Den alsidige skjorte, der har strejf af både workwear og klassisk æstetik, var at spotte på både kvinder som mænd.





Dyrerigets paradis

Fra shorts og støvler til nederdele og accesssories - dyreriget var bredt repræsenteret blandt glade festivalgæster. Særligt ko- og leopardprint løb med de mest populære valg og fungerede godt som statement til mere nedtonede styles.



LÆS OGSÅ
kollage med kvinde
Mode
The layering edit
mand sidder ved havet
Mode
Sådan mestrer du layering-kunsten
Loading...