Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Sådan bruger du sommerkjolerne hele året rundt
Tekst Cathrine Overvad / Foto Getty
Selvom sommerferien for mange er forbi, er der ingen grund til at pakke de florlette sommerkjoler væk. Vi guider dig til, hvordan du forlænger levetiden på din sommergarderobe til langt inde i efteråret.
Med den rette styling, de rigtige lag og efterårets stærkeste tilbehør er dine yndlingssommerkjoler mere alsidige, end du tror. Sæsonens hvide maxikjoler og florlette babydoll-kjoler kan bruges langt inde i efteråret. Få her de nødvendige stylingtips til hvorfor, du bør lade sommerkjolerne hænge fremme i skabet lidt endnu.
Din lange maxikjole er stadig helt oplagt til efteråret, hvor du bør lade den samme mængde drama fortsætte i valget af din jakke. Gå efter en lang trenchcoat i en overraskende kvalitet eller farve og tilsæt accessories i efterårets brændte toner.
Din korte poplin babydoll-kjole er ikke forbeholdt sommerens varme temperaturer. Tag den korte kjole med ind i overgangssæsonen med et ekstra lag af et par habitbukser og en tætsiddende bluse. Sæt dit eget præg med efterårets musthaves som loafers, taske med frynser og en kasket til det våde vejr.
Gør sommerens spaghettitynde stropkjoler efterårsvenlige med en lun sweater og lange skindstøvler. Også til hverdagene på farten og kontoret kan din yndlingssommerkjole sammensættes med en klassisk skjorte, en rummelig shopper bag og et par cool sneakers.