Tilbage til journal
Skønhed

Gør din hud klar til en ny sæson med disse simple tricks

null

Tekst Marie Hindkær / Foto Copenhagen Fashion Week

Sommerens dage er (desværre) talte, og det betyder også, at det så småt er blevet tid til at justere i din hudplejerutine – og på den måde bevare både glød og fugt langt ind i efteråret.

Bare rolig, selvom vejret skifter, behøver du ikke skifte hele din hudplejerutine ud. Et par enkle tiltag, der booster fugtniveauet, er alt du behøver for at kunne byde efteråret velkommen med en sund og strålende hud.

Rens mildt

Vi ved alle, hvor vigtigt det er at rense huden fri for snavs, makeup og solcreme, og selvom din ansigtsrens ikke sidder længe på huden, har den alligevel stor betydning for din huds sundhed. Vælg altid en mild rens, der ikke stripper huden for fugt eller forstyrrer hudbarrieren. Total Cleansing Oil fra Clarins fjerner effektivt det, den skal og ikke mere, og efterlader huden blød og ren.

Flere og flere dobbeltrenser i jagten på en strålende og klar hud – og det behøver være lig med at fjerne hudens fugt. Fjern makeup og snavs med en micellar water, inden du renser mere i dybden med din renseolie eller -mælk. Her kan vi fremhæve Lotion Micellaire fra franske Embryolisse, der passer til selv den mest sensitive hudtype.



Sig det med serum

Investér i et serum, der ikke blot fugter, men som også kan hjælpe på de udfordringer, du oplever med din hud – uanset om det er hyperpigmentering, rødme, forstørrede porer eller linjer. Bioeffects EGF Serum er ikke en bestseller for ingenting. Den giver masser af fugt og næring til huden – og forhindrer det tab af fugt, der kan gøre fine linjer og rynker mere fremtrædende. Hvis sommeren bød på solskader i form af mørke pletter og en mere ujævn hudtone, kan du opnå gode resultater med et korrigerende serum – og en vis portion tålmodighed. Her skal du kigge efter et serum med C-vitamin eller niacinamid – begge ingredienser, der har en lysnende virkning på solskader og pigmentering.



Fugt, fugt, fugt

Skru op for fugten, så din hudbarriere ikke kommer på overarbejde – og derved nemmere tager skade. En ødelagt hudbarriere kan være svær at rette op på, og derfor skal det naturligvis forebygges. Skift sommerens lette lotion ud med en mere nærende creme, og som altid når det handler om at fugte, kan du med fordel kigge efter ingredienser som hyaluronsyre og ceramider. Vi har et godt øje til Lala Retro Whipped Cream fra Drunk Elephant, der virker genopbyggende på hudbarrieren, og gør din hud mere modstandsdygtig overfor vejrskiftet.



Multi-masking

Huden har brug for en anelse mere T.L.C. i vinterhalvåret, og den ekstra opmærksomhed kan du give den ved at bruge en ansigtsmaske et par gange om ugen. Huden kan inddeles i zoner, og det er ikke nødvendigvis det samme, som hver zone har brug for. Tilpas dine masker til din hudtilstand – eksempelvis ved at bruge en mere fugtende maske på kinderne (vi kan anbefale Intense Hyaluronic Mask fra Woods Copenhagen), mens T-zonen hos mange vil have større gavn af en maske, der dybderenser og virker sammentrækkende på porerne som Red Bean Refreshning Pore Mask fra Beauty of Joseon. En natmaske kan være et skønt indslag – vi er vilde med The Dream Mask fra Mantle, der både fugter og forfiner hudens tekstur, mens du sover.



LÆS OGSÅ
Loading...