Log ind
Tilbage til journal
Mode

Her er trenden, der vil få dig til at længes efter kulden

null
credit-image

Tekst Cathrine Overvad / Stylist Emma Noi

Har du hørt om Scarf Dressing? Lær hvorfor du gerne vil være med på sæsonens rareste og varmeste trend.

Drømmer du om at svøbe dig ind i en varm uldplaid i de kolde måneder, når du skal ud af døren? Så er der godt nyt. For denne sæson trender fænomenet Scarf Dressing, der går ud på at iføre sig store tæppelignende tørklæder på en nonchalant og sofistikeret måde. Lad stylist Emma Noi guide dig til, hvordan du fører trenden fra catwalken ind i dit eget klædeskab.

Foto Burberry AW23 / Foto Saint Laurent AW23



Hos både Saint Laurent, Burberry og The Row AW23 shows påkaldte modellerne sig opmærksomhed, da de kom slentrende ned ad catwalken iført overdimensionerede uldtørklæder. De overdrevne silhuetter i nøje kuraterede stylinger tilføjede en hvis dramatik til efterårsmoden, som vi i Magasin er svært begejstrede for. Stylist Emma Noi viser her, hvordan du selv lader det uldne tørklæde blive et cool blikfang i din vinteruniform.

null

Stylist Emma Noi



Stylingen er altafgørende for at få det uldne tørklæde til at se moderne og opløftet ud uden at fremstå sjusket. Vælg for eksempel et farvestærkt tørklæde, som træder frem mod vinterens afdæmpede toner.

null

Stylist Emma Noi



Gør som modehuset The Row og lad tørklædet nærmest drapere hen over din uldfrakke, som du fæstner med et smalt, sort bælte i taljen. Looket er både lunt og yderst sofistikeret.

Stylist Emma Noi



Hos både Burberry og Saint Laurent var tørklæder i tern stærkt repræsenterede, og heldigvis byder sæsonen på mange fine fortolkninger af de klassiske tern.

Læs også
Loading...