Log ind
Tilbage til journal
Skønhed - Livsstil

Meditationsmentor Noell Elise ”Søvn er alfa og omega”

null
credit-image

Tekst Cathrine Overvad / Foto af Josefine Barrett

At lægge sig i sengen og falde i søvn kan være lettere sagt end gjort. Ikke desto mindre er søvnen altafgørende for vores mentale og fysiske sundhed. Er du en af mange, der oplever søvnbesvær, bør du kaste et holistisk blik på dit liv. I hvert fald hvis du spørger meditationsmentor Noell Elise. Få her hendes nemme og uundværlige råd til, hvordan du forbedrer din dyrebare søvn.

Noell Elise er meditationsmentor, podcastvært på ENHED og lidt af søvnnørd. Med en spirituel og holistisk tilgang udforsker Noell Elise områder, som er med til sikre et godt helbred af både det kropslige og sjælelige liv. Særligt søvnen optager Noell Elise, hvorfor hun er inviteret ind i Magasin som ekspert til Magasins eksklusive søvnevent d. 25. oktober. Heldigvis kan du allerede nu for glæde af Noell Elises dyrebare indsigter, når vi her giver ekspertens nemme tips til, hvordan du allerede i dag kan få en bedre nattesøvn.

”Ordentlig søvn er den billigste og nemmeste måde at booste sin sundhed på”



null

Foto af Rasmus Stabell



Hvorfor har du valgt at sætte fokus på søvn?

”Fordi søvn er alfa og omega, hvis du vil give dig selv de bedste forudsætninger for et liv, hvor du virkelig trives og kan håndtere livets naturlige op og nedture. Så du er mentalt, emotionelt og fysisk rustet til at komme godt igennem det. Hvis du ikke får kvalitetssøvn, vil det påvirke dine kostvalg, dit overskud, din sindstilstand, og hvor meget du bevæger din krop. For lidt søvn og for lidt kvalitetssøvn betyder, at din krop ikke får restitueret og renset og genopbygget sine depoter. Vi er i større risiko for at blive syge, både hvad angår almindelig forkølelser men også sygdom på sigt. Ordentlig søvn er den billigste og nemmeste måde at booste sin sundhed på.”

Hvorfor tror du, at mange oplever problemer med deres søvn?

”Alt for mange prioriterer ikke deres søvn. Og mange ved ikke, at det er, hvad vi gør i vores vågne timer, der påvirker vores søvn. Mennesket har travlt med alt og er dermed ikke til stede i nuet. Vi kan ikke være alle steder på én gang, hvis vi vil være nærværende, og det er nok dét, som er udfordringen. Nærværet. Jo mindre nærværende, vi er i løbet af en dag, jo mere hektisk er det for vores sind og puls hele dagen. Dermed kræver det endnu mere at kunne slappe af, fordi det et en tilstand, vi er så sjældent i. Rastløshed er nærmest en kronisk tilstand for nogen. Selv når vi tror, at vi slapper af om aftenen på sofaen med tv og skærm, så slapper vores nervesystem jo ikke af, for den modtager konstant impulser og stimuleres.”

Hvilke konkrete tiltag kan man så gøre for at forbedre sin søvn?

  1. Jeg kan anbefale, at du lægger dig godt til rette i sengen, lukker øjnene og bruger to minutter på at gå din dag igennem, som havde du været en flue på væggen. Det vil sige; observér din dag og gå ikke ind i følelser eller tanker, der tager dig på afveje. Det er to minutter, som er givet godt ud, for så har du faktisk gjort lidt af kroppens forarbejde i de tidlige stadier af søvnen. Du kan også bruge nogle minutter på at skrive dagbog, hvilket også er med til at tømme hovedet inden sengetid.
  2. Indtag ikke noget mad, hverken snacks eller drikkevarer, gerne i tre timer, inden du går i seng. Gå i seng og stå op samtidig hver eneste dag. Derfor bør du sørge for, at din seng er rar, indbydende og af ordentlig kvalitet. Min 'Godnat & sov godt' meditation har også hjulpet så mange til at falde hurtigt i søvn.
  3. Drop alkohol. Når vi indtager alkohol vil det være vores krops første prioritet at forbrænde og bearbejde det gift. Kroppens arbejde med at rense dig betyder, at den ikke får tid til at gøre de andre vigtige processer om natten.
  4. Ingen Social Medier, mail, nyheder mm. to timer, inden du sover. Så hellere se en serie eller film. Og ingen telefon i sengen.
  5. Brug din krop fysisk hver dag og få pulsen op. På den måde bliver din krop mere træt, og du vil sove hurtigere og nemmere, når du rent faktisk har brugt den.
  6. Så er der jo selve miljøet for sin søvn; luft ud i soveværelset. Der må ikke være for varmt, gerne lidt køligere end resten af huset. Investér i ordentlig seng, dyne, pude og sengetøj. Det er ikke hér, man skal spare pengene, for du bruger gerne 8 timer hver dag i din seng.

Hvorfor er det vigtigt at få sin søvn?

”Din søvn påvirker hvilket menneske, du er, hvordan du oplever dig selv, hvordan du oplever livet, og hvordan du er i livet. Og så påvirker det din sundhed, både i nuet men endnu vigtigere, hvis du gerne vil leve et langt og sygdomsfrit liv.”

Hvilke produkter kan du anbefale til at understøtte en bedre søvn?

”Jeg er et meget sansende menneske, så de tekstiler, jeg sover i, betyder alt for mig. Egyptisk bomuld er min favorit - både når det gælder håndklæder men også når det gælder sengetøj. Æstetik er også vigtigt. At vores soveværelse er indbydende og lækre. Jeg kan varmt anbefale at tjekke de mange vidunderlige farver ud i Magasin Du Nord kollektionen, for materialet er skønt i dem alle.”

”Vores duftesans påvirker enormt meget vores nervesystem. Jeg kan anbefale dig at finde en afslappende duft, som du hver aften smører på dit håndled og din hals, så dit sind via duften ved, at nu er det tid til at give slip. Jeg selv bruger kropsolien Hope fra Karmameju, fordi den subtile duft af blandt andet Jasmine, Ylang Ylang og Sandeltræ gør mig total afslappet.”

”Forkæl dig selv og dit nervesystem med en blid massage. Sæt gerne en meditation eller rolig musik på. Du kan massere din hovedbund, dit ansigt og din krop. Det er selvfølgelig ikke det samme som at blive masseret af en anden, men det er her de forskellige Gua Sha er geniale, fordi du stadig kan få den dejlige oplevelse af at blive masseret, selvom det er af dig selv.”

”Alternativt kan du bruge en tørbørste, gerne med kobber, så du får øget blokcirkulationen og øget din velværes følelse. Denne fra Karmameju er genial.”

”At investere i en kvalitetsdyne og pude er at investere i en kvalitetssøvn. Vidste du godt, at puder skal udskiftes hver andet år og dyner hvert fjerde år? Det er også vigtigt at være opmærksom på, om du har en varm kropstemperatur eller køligere, og vælge dine dyner både efter det, men også efter årstiden. I min familie har dyner og puder altid været gaveønsker, fordi det virkelig er en gave, der gælder hver eneste dag. Efter jeg er blevet voksen er det dog gaver, jeg også giver mig selv, selvom det ikke er jul eller fødselsdag.”

”Det er både beroligende og nærende at nyde en kop urtete eller hvid te om aftenen - ikke te med koffein. Det er lidt som at lægge et tæppe på dit nervesystem, bare indefra og ud. Drik ikke for meget, så du skal tisse om natten, men senest en time før sengetid. Jeg er vild med den med denne med granatæble.”

”Det her forbedrer ikke nødvendigvis din søvn, men den kan motivere dig selv til at forbedre den. Nemlig et Apple Watch, som kan tracke kvaliteten af din søvn. Det kan du købe hos Humac i Magasin.”

Oplev Noell Elise fortælle meget mere om søvn til vores eksklusive søvn-event den 25. oktober i Magasin Kgs. Nytorv. Læs mere om eventet via Goodie-appen.

LÆS OGSÅ
Loading...