Log ind
Tilbage til journal
Mode

Et af tidens største supermodeller står bag ny kollektion. Mød hende her

null

Foto Naomi x BOSS-kollektionen SS24

Naomi. Blot ved fornavnet er de fleste med på, hvem der er tale om. Siden 1990’erne har Naomi Campbell været en af de mest eftertragtede og indflydelsesrige modeller, og nu springer modeikonet ud som meddesigner i en ny, tidløs kollektion.

Den britiske supermodel har flere forsider, modeshows og kampagner bag sig end de fleste, og nu kan den verdensberømte model også tilføje designer til CV’et. Sammen med Naomi Campbell lancerer det tyske modeimperium BOSS deres SS24-kollektion, der i et væld af sofistikerede silhuetter er tydeligt inspireret af både Naomis styrke og liv som jetsetter.

Naomi x BOSS-kollektionen byder på tekniske detaljer og luksuriøse kvaliteter, og understreger samtidig BOSS’ stærke tradition for skræddersyning. Mød den internationale supermodel her, når hun sætter ord på samarbejdet om den nye Naomi x BOSS-kollektion.

null




Hvordan opstod samarbejdet mellem dig og BOSS?

”Samarbejdet med BOSS opstod ret organisk. Deres tidløse stil og engagement i at udfordre grænser passede smukt sammen med min egen vision og stil. Samarbejdet med BOSS tillod mig at bevæge mig ud over ”bare” at være kampagneansigt og i stedet for blive medskaber af kollektionen og dermed udforske en helt ny side af min kunst.”

Hvad er inspirationen bag kollektionen?

”Med Naomi x BOSS-kollektionen ønskede jeg at skabe en rejsegarderobe, der taler til tidsånden hos den moderne, dynamiske kvinde - en kvinde, der er stærk, uafhængig og altid på farten.”

Hvis du skulle beskrive kollektionen med tre ord, hvad ville de være?

”Kraftfuld, tidløs og ubesværet. Det handler om at omfavne din styrke, aldrig at gå af mode og lave et statement med lethed. Det er, hvad denne kollektion handler om, og jeg kunne ikke være mere stolt af den.”

LÆS OGSÅ
Loading...