Indkøber Kristian Lings Trendrapport
Tekst Kristian Lings / Foto Copenhagen Fashion Week
Den seneste uge har stået i modens tegn, da den københavnske modeuge løb af stablen. Magasins indkøber Kristian Lings rapporterer her om de største trends, der var at spotte på catwalken, hvor designerne stolt viste deres SS24 styles frem.
Filur-is
Til efteråret kommer den pink farve til at fylde i din garderobe, om du vil det eller ej. Til foråret udvikler den sig til isen, vi alle elsker at hade – Filur-isen. Ikke i den sukkersøde forstand, bevares, men i dens farver, hvor sart gul hos Rotate Birger Christensen og orange hos Wood Wood viste, hvor farveskalaen bevæger sig hen. Den lyserøde er ikke væk. Den var både præsent i pink silke hos Saks Potts, metallic denim hos Ganni, så alt er godt for dig, der også elsker den dejlige farve.