Kan kreativitet mindske stress og fremme lykke?

Tekst Amalie Andersen, Foto Lærke Egefjord | 14. maj 2025
Svaret er ja, hvis du spørger læge, forfatter og kunstner Lærke Egefjord. Ifølge Lærke kan det at skabe med hænderne åbne et frirum fra hverdagens støj og forventninger. Kreativitet kan være en genvej til både indre ro, velvære og glæde – uden krav, kun nærvær og mening. Læs med, når Lærke forklarer, hvorfor kreativ udfoldelse gør mere for os, end vi måske tror.
Hverdagen er travl for de fleste – og følelsen af at være bagud eller på overarbejde er blevet næsten normal. Mange længes efter mere ro og overskud. Men hvad nu, hvis vejen dertil ikke behøver være kompliceret? Måske begynder den med noget så enkelt som at være kreativ.
"Når vi arbejder kreativt med hænderne, sker der noget vigtigt i kroppen."