Skip to content
Tilbage til journal
Skønhed

Det underspillede festlook vi vender tilbage til igen og igen

kvinde og makeuptaske
billede af skribent

Tekst Nina Vicic | Foto Emma Noi | 4. december 2025

Julens makeup i år er mere underspillet end iøjnefaldende. Den er raffineret og gennemtænkt. En frisk hud, makeup i varme nuancer, og læber med glans, som om du netop har taget en tår rødvin. Alt sammen lagt med en let hånd og blik for detaljen.

Foundation Blush Mascara Læbestift Alt makeup


Når festdagene nærmer sig, og kalenderen bookes op, må makeuppen gerne emme af fest. I stedet for tung glitter og sort eyeliner handler årets julelook om varme farver, blød tekstur og produkter, der fremhæver ansigtet uden at overdøve det.

Looket er skabt til juleaftens roligere rytme. Til samtaler over langbordet, gaver der pakkes op i dæmpet belysning og den slags nærvær, hvor man helst ikke skal tænke for meget over sin makeup.

Her er fire enkle trin, der samler looket og gør julemakeuppen både smuk og ubesværet.

1. En base med ro

Skift den tunge foundation ud med en let, fugtgivende base. Sæt den let med en transparent pudder i T-zonen. På kindben og næseryg: en anelse cremehighlighter, som giver huden liv uden at skinne.

Produkter til basen



2. Varme kinder uden skarpe konturer

Brug en blush i varme toner, tænk fersken, rosé eller brunrosa, og dup den på med fingrene. Du får det mest naturlige resultat ved at arbejde den op mod tindingen. Har du lyst, kan du tilføje lidt bronzer, der binder farverne sammen.

Blush og bronzingfavoritter



3. Øjne med varme og glød

En øjenskygge i gylden bronze eller rødbrun er nok i sig selv. Læg den på hele øjenlåget og ton kanterne ud med en børste. Vil du tilføje noget ekstra, kan du lægge en lysere skygge midt på låget for at fange lyset. Afslut med brun mascara og let stylet bryn.

Skygger, mascara og brynprodukter



4. Læber med lidt farve og glans

Gå efter en læbestift, der føles som en balm, men giver en varm tone til læberne. Tænk bær, chokolade eller nude med et hint af rosa. Du skal kunne påføre den uden spejl og føle, at det hele hænger sammen, både makeup og stemning.

Læbepleje og farve med glød



LÆS OGSÅ
Loading...