Skip to main content
Tilbage til journal
Mode

Forårets trends gemmer sig i detaljerne

Kollage

Tekst Amalie Andersen I 2. februar 2026

It’s all in the details. Fra stoffets fald til sømmene, der holder – det er de klassiske detaljer, der skaber items, som varer ved, kan gå i arv og stadig føles moderne på tværs af generationer. Når detaljerne er udgangspunktet, bliver mulighederne uendelige: looks, der ikke blot følger tidens tendenser, men kan lånes, genopdages og leve videre sæson efter sæson. In Details Magasins forårskampagne hylder netop dét: håndværket og de små forskelle, der gør stort indtryk – dyk ned i detaljerne her.

Dame nyheder Herre nyheder


IN DETAIL samler generationer og relationer i fælles looks. Kæresteparret Sienna og Malte viser, hvordan de samme items kan styles på hver sin måde, mens Sienna med sin mor Ivona – og Malte med sin far Morten – viser, hvordan tidløst design med øje for detaljer kan deles, elskes og bæres sæson efter sæson.

Små detaljer gør stor forskel – både i look og i relationer. IN DETAIL hylder det, der kan lånes, deles og genopdages. Tidløst design møder personlige øjeblikke, hvor garderobe, stil og kærlighed går hånd i hånd.

SS26 handler om det, der varer ved. Om snit, materialer og detaljer, der gør en forskel – og som kan leve videre på tværs af generationer. IN DETAIL dykker ned i sæsonens styles, hvor klassikere genfortolkes og styles på ny, håndværket sættes i fokus, og de små valg skaber helhedsudtrykket.



Oversized trenchcoat med uld definerer looket med skarp tailoring og raffinerede detaljer. Den markante krave og det bløde fald skaber balance mellem struktur og volumen – et tidløst statement – klassisk tailoring får en ny betydning i SS26.



‘model’


Klædt i hvidt, fra top til tå. I foråret handler monochrome styling om kontraster i tekstur, derhvor blød cashmere møder struktureret cotton. Bukserne leger med nuancer og nøje overvejede detaljer, der træder tydeligere frem i det rene, tone-i-tone. Det skaber et look, hvor små forskelle gør stort indtryk.





Den hvide t-shirt og de klassiske jeans – et enkelt, men ikonisk look, der kan tolkes forskelligt på tværs af generationer. Her ses mor, Ivona og datter Sienna iført den samme t-shirt, men med hver deres par jeans. Ivona i et par klassiske denim-jeans, hvor det tidløse fit er tilbage, og Sienna i en mere legende farvevariant, der giver looket et moderne pust.



‘model’


Den klassiske hvide skjorte – et tidløst item, der går på tværs af generationer. Her ses datter, Sienna og hendes mor, Ivona, iført den samme skjorte, men stylet på forskellige måder, der hver især giver skjorten liv og personlighed. Et look, der viser, hvordan klassikere aldrig går af mode, men altid kan tolkes på ny.





Tidløse items, der aldrig mister deres relevans, og som hver sæson kan tolkes på ny; den klassiske trenchcoat og de sorte, oversized habitbukser. Et look, hvor proportioner og snit taler for sig selv, og hvor enkelhed fremhæver håndværket og de små detaljer, der gør hele forskellen. Dette forår viser den minimalistiske stil sig som stærk og elegant.



‘model’


Leopardprint beviser endnu en gang sin styrke i den kommende sæson. Det genopstår sæson efter sæson som både et tidløst element og et tydeligt statement. Kjolens let skinnende stof understreger form og volumen, så printet træder tydeligt frem – et mønster, der skifter betydning med den, der bærer det.



‘model’


Et underspillet, men stærkt udtryk, hvor gråtonernes alsidighed fremhæver både form og bevægelse. Med grå nuancer fra top til tå, skabes et tone-i-tone look. De rene snit giver outfittet et moderne og afslappet præg, mens subtile kontraster i materialer og teksturer tilfører dybde.





Lag på lag er perfekt til foråret og sæsonens trends. Her får casual layering en moderne fortolkning, hvor bløde silhuetter, lette materialer og loose fits møder et urbant twist. Lagene løfter looket, hvor dunvestens struktur og skjortens bevægelse giver et afslappet, men samtidig gennemført udtryk.





Sæsonens oilskin-jakke er et moderne bud på den klassiske overcoat — robust, funktionel og fuld af karakter. Den taktile overflade og de gennemførte detaljer understreger håndværket, der gør jakken til et tidløst og stærkt statement.



‘model’


Endnu et must-have til foråret er overshirten. Den ternede klassiker tilfører country-inspireret charme og fungerer perfekt til layering og oversize silhuetter. To versioner af samme item med hvert sit twist – far, Morten med zip-strik og robuste støvler, der giver looket kant, og sønnen, Malte med en hoodie og ruskindssko for et legende, moderne udtryk.





Et stilrent hverdagslook, hvor komfort og enkelthed forenes. Bløde, grå overdele i lag – hættetrøje med fleecejakke udenpå – møder klassiske, mørke jeans. Robuste støvler med iøjnefaldende detaljer, tilfører looket karakter. Et ubesværet outfit, hvor kvalitet og detaljer skaber balance mellem enkelhed og stil.



‘model’


De brune toner dominerer sæsonen, hvor materialer og strukturer mikses frit for at skabe et fuldt tone-i-tone look. I denne styling kombineres tykkere kvaliteter med lettere, blødere tekstiler, mens et par ruskindssko tilføjer en subtil kontrast og samtidig fuldender outfittet.





De brede jeans er et uundgåeligt item i garderoben, og for far, Morten og hans søn, Malte, er dette ingen undtagelse. Begge bærer den samme baggy pasform, men styler den forskelligt på tværs af generationer. Morten med en utility-jakke for et robust, preppy-inspireret look, og Malte med en crisp skjorte for en frisk, moderne fortolkning.



‘taske’


Små, iøjnefaldende elementer på tasker, bælter og smykker fuldender et outfit og tilfører det karakter. Det er detaljerne, der løfter looket og gør det både personligt, tidløst og gennemført.



Dame nyheder Herre nyheder


LÆS OGSÅ
kollage med herre
Mode
Jesper Søndergårds tips til den perfekte capsule wardrobe
kollage
Mode
Opdag 100% Cashmere fra Magasin du Nord Collection
Loading...