Gælder 29/07 - 07/08
Goodie-pris gælder Goodie-medlemmer med 1-3 stjerner
Her er sæsonens jeans-silhuet, og hvordan styler du den


Tekst Nikoline Møller Hougaard
Allerede i efteråret blev den såkaldte ’horseshoe’ jeans spottet på catwalken hos ALAÏA, og nu har trenden manifisteret sig i modebilledet.
Kendetegnet ved den usædvanlige hestesko-silhuet er, at den er mere skulpturel end de almindelige baggy jeans, som vi kender dem – bukserne buer ud ved hoften og snævrer ind ved anklen, hvilket giver dem det særlige ’horsegirl’ look, som lige nu er uundgåelig at spotte i modebilledet.
Fænomenet ’country chic’ er ikke nyt, men ikke desto mindre til at tage fejl af denne sæson, hvor ridestøvlen, poloskjorten og detaljer i denim er på sit højeste. Til den netop overståede Copenhagen Fashion Week var det også tydeligt, at danske Munthe inviterede rodereferencer ind i deres AW24-kollektion på en cool og feminin facon med ballerinasko og strik. Hvis vi retter blikket mod den internationale modescene, kan vi også lade os inspirere af Stella McCartneys AW23 kollektion, hvor de viste, hvordan du kan opnå den såkaldte ’country chic’-stil.