Tilbage til journal
Skønhed

Skønhedsentuaist Marie Hindkær “Det er mine 7 skønhedsfavoritter fra morgen til aften”

Tekst Marie Hindkær

Som stor skønhedsentusiast og tidligere skønhedsredaktør på Costume har jeg testet uendeligt mange skønhedsprodukter gennem tiden. Men disse 7 produkter har jeg altid inden for min rækkevidde.

“Jeg bruger ikke meget makeup men Benetint fra Benefit er et af de produkter, jeg ikke kan undvære. Den giver huden en sund og frisk glød, og dens meget flydende konsistens garanterer et let og meget naturligt resultat. Jeg bruger den mest på kinderne, men jeg dupper også en lille smule på næsetippen. Og så kan den også fint bruges på læberne, hvis de trænger til en anelse farve under din lip balm.”



Vis dette opslag på Instagram

Et opslag delt af Marie Hindkær (@mariehindkaer)



“Mit hår hænger næsten altid løst, og det resulterer i, at de forreste længder ofte bliver lidt fedtede i løbet af dagen. Både fordi håret falder ned i ansigtet, og fordi jeg ikke kan holde fingrene fra det. Heldigvis er det nemt at fikse med tørshampoo. Min favorit er budget-udgaven fra Batiste. Den frisker håret op uden at gøre det mat at se på, og så er duften mild, og som navnet antyder barely there. Lad altid din dry shampoo virke et minuts tid, inden du kører en børste igennem længderne. Det giver det mest effektive resultat.”



"Jeg bed negle, da jeg var barn, og måske derfor betyder det ekstra meget for mig, at mine hænder og negle i dag altid er velplejede at se på. Du kommer rigtig langt med neglebåndsolie, og on-the-go er denne fra OPI en af de bedste. Den er nem at påføre og giver god næring uden at fedte hele hånden til. Jeg har den næsten altid med i tasken og bruger den flere gange i løbet af dagen.”



“Det er ikke første gang jeg fremhæver øjencremen fra Kiehl’s, men det er der en god grund til. Den er virkelig en af de bedste – og så til en fornuftig pris. Huden omkring øjnene er tyndere end i resten af ansigtet og har sværere ved at danne fugt – og så er det at de irriterende tørhedslinjer opstår. Derfor er jeg også meget opmærksom på at give mine øjenomgivelser masser af fugt i løbet af dagen, hvis huden strammer til. Cremen får ikke linjerne til helt at forsvinde, men de bliver tydeligt mindre.”



“Min hud bliver ret shiny i panden og ved næsen, og det er endnu ikke lykkedes mig at finde en matterende pudder, der holder i mere end 1-3 timer. Invisimatte fra Fenty Beauty er dog indtil videre den, der giver mig det bedste og mest holdbare resultat – og derfor også den, du finder i min taske. Jeg kommer den helst på med en blød børste, da jeg synes det giver en lettere og mere naturlig finish end med svampen.”



“Du kan være helt sikker på, at jeg altid har en lipliner med i tasken. Jeg føler mig nemlig helt forkert, hvis jeg ikke har noget på læberne. Mine læber er fyldige, men min læbelinje har aldrig været specielt markeret, og det gør derfor en stor forskel, når jeg tegner dem en smule op. Farven Soar fra MAC Cosmetics er flot til mange, og blender rigtig fint ind i ens egen læbefarve. Jeg tegner kanten op, og bruger derefter en fingerspids til at blende den ud med.”



“Jeg brugte foråret på at lære face yoga og diverse massageteknikker til ansigtet, og det er virkelig noget af det bedste, du kan gøre for dig selv. Ofte bruger jeg hænderne eller en gua sha, men jeg har også dette lille ‘redskab’ liggende på mit skrivebord til de dage, hvor jeg bruger det meste af min tid bag skærmen. Den er perfekt til at løsne op for spændinger eller lette på trætte øjne.”



LÆS OGSÅ
Loading... >