Skip to content
Tilbage til journal
Livsstil - Mode - Design

(Y)OUR HOUSE - Træd ind i efteråret med Magasin


8. september 2025

Træd ind i efteråret med Magasin, hvor mode, skønhed, bolig og gastronomi mødes side om side. (Y)OUR HOUSE er en hyldest til fællesskab og autenticitet. Gå på opdagelse i inspirerende universer, smag på nye oplevelser, og giv hverdagen et friskt pust. Hos os handler efteråret om mere end trends og must-haves - det handler om stemning, inspiration og den hjemlige følelse, du altid finder i Magasin.



Efteråret præsenteres med en åben invitation til at træde indenfor. Med hjælp fra ni profiler, der hver især indfanger essensen af Magasin, guider vi dig gennem husets mange hjørner, inviterer dig bag kulisserne og byder dig velkommen i vores fælles univers. Oplev nye etager, afdelinger og kategorier - og dyk ned i efterårets tendenser, mens du lærer vores profiler at kende.



Gun-Britt Zeller, Frisør og partner

Gun-Britts første møde med Magasin skete da hun, som bare 20 årig tog toget fra Jylland til København og besøgte forretningen. Her 55 år efter forhandler Magasin Gun-Britts egne hårprodukter, hun som frisør har udviklet. Dengang Magasin fik hårplejeprodukterne på hylderne, betød det enormt meget for Gun-Britt, fordi hun altid har forbundet en tryghed og professionalisme med Magasins forretninger. Især beauty-afdelingen er en af Gun-Britts favoritter, som hun altid lægger vejen forbi, når hun besøger stormagasinet.

“Jeg blev så glad for, at Magasin ønskede at sælge mine produkter netop fordi, man får en professionel og kompetent vejledning i Magasin og produkterne bliver præsenteret flot.”



Get the look: Denim on denim og sæsonens sejlersko

En tidløs klassiker, der aldrig går af mode. Denim i alle nuancer og teksturer, stylet lag-på-lag, giver et cool og ubesværet look. Efter flere sæsoners comeback er sejlerskoen nu et sikkert valg til efteråret - især med en lun sok for ekstra komfort.



“Jeg er så fascineret af steder, der bærer på historie og gamle minder - jeg har altid forbundet Magasin med kvalitet og historie.”



Get the look: Faux fur forever

Blød, varm og stilfuld - kunstpels er efterårets uundværlige statement. Med sit luksuriøse udtryk tilfører den et strejf af glamour og kan løfte selv det mest enkle outfit. Brug den som et elegant lag over hverdagsgarderoben, eller lad den være blikfanget til aftenens look. Uanset hvordan du styler den, giver faux fur dig både komfort og kant.



“Magasin er et sted, hvor jeg finder mine vigtigste key items. Det gør mig glad og tryg at kunne gå rundt, lade mig inspirere og samtidig opdage ting, jeg virkelig kan bruge. For mig føles det som et sted, hvor jeg kan opleve både fællesskab og inspiration på én gang.”



Get the look: Sæsonens farvepalette

Et look med fokus på sæsonens stærkeste farver - klar blå og armygrøn - kombineres med klassiske tern. Gør outfittet komplet med et par sneakers eller, som her, med klassiske loafers og en lille bælteaccessory. Det giver stilen et afslappet, men stadig gennemført udtryk.

“Jeg kigger altid lidt over det hele når jeg er i Magasin. Men jeg elsker altså striktrøjer”, griner Karen, og fortsætter: “De er bare så god kvalitet.” “Og jeg elsker at finde jeans herinde. Men generelt bruger vi meget tid på 2. etage, og ved beauty-afdelingen.” afslutter Elea.



Get the look: Et strejf af rød

Rød dominerer igen sæsonens farvepalet og tilfører varme til efterårets mere dæmpede nuancer. For et ungt og cool udtryk kan farven styles med baggy jeans, der giver looket en afslappet kant. Det røde fungerer både som iøjnefaldende statement-piece eller som små detaljer, der frisker outfittet op.



Peter Østerhaab, Ecommerce Director hos Magasin

Så længe han kan huske, har Magasin været en del af hans liv. Som dreng besøgte Peter forretningen med sin mor, der arbejdede i bogafdelingen, og han mindes især den flotte gamle trappe mellem etagerne, som nu anvendes af personalet op til kantinen.

I dag arbejder han som Ecommerce Director med ansvar for Magasins onlineforretning, men lader sig stadig inspirere af de fysiske butikker, hvor produkter og kuraterede universer præsenteres på nye måder.

“Magasin har altid været en del af min familie og min hverdag. Det er et sted, hvor man kan mærke historien i væggene og duftene, samtidig med at man oplever noget nyt hver gang. Det giver en stolthed at være en del af noget, der har betydet så meget for mange i mere end 150 år - jeg elsker, at fortid og nutid mødes her. Det er mere end en forretning; det er et sted, der samler mennesker på tværs af generationer – velkendt, genkendeligt og fyldt med historier, vi deler”



Get the look: Strik gennem hele efteråret

Omfavn office core denne sæson med blød strik i varme toner, sammensat med bukser i loose fit for et afslappet udtryk og kombiner med en stribet skjorte for at tilføje et mere klassisk element. Find strik af i en god uldkvalitet så det holder sæson efter sæson.



“Jeg går efter det, jeg selv kan lide – ting, der føles rigtige for mig, og som har lidt kant. Jeg tror, det vigtigste er, at man tør være sig selv, og at man finder glæden i de små ting, når man shopper, skaber og lever sit liv.”



Get the look: Den tidsløse klassiker

Trenchcoaten er efterårets uundgåelige favorit - et ikonisk stykke overtøj, der giver ethvert herrelook et skarpt og stilrent udtryk. Perfekt til lag-på-lag-styling, hvor den både fungerer over en blazer til kontoret og over strik og jeans i weekenden. En klassiker, der aldrig går af mode.





Kenneth Nguyen, fotograf og kaffeentusiast, sammen med datteren Nova

For Kenneth har Magasin altid haft en særlig plads. Som barn elskede han især juletiden, hvor han kunne udforske legetøjsafdelingen på egen hånd og lade sig fascinere. Som voksen kommer han stadig i huset, også sammen med sin datter Nova, hvor han nyder de mange kvalitetsvarer, som kaffe, og hvor Nova kan få lov til at løbe rundt på etagerne.

“Når jeg går gennem Magasin, mærker jeg straks den nostalgiske stemning fra min egen barndom, især i juletiden med de mange gaver og de genkendelige stribede pakker. Jeg elskede at gå på opdagelse i Magasin, og at have Nova med herinde gør det ekstra særligt – hun elsker at hoppe i sengen og udforske legetøjsafdelingen, og jeg elsker at se hendes glæde og nysgerrighed.”



Get the look: Klassiske styles i et atletisk udtryk

Denne sæson forenes atletisk komfort med et moderne, afslappet udtryk - perfekt til både fritid og hverdag. Det klassiske houndstooth-mønster er tilbage i modebilledet, hvilket klæder efterårets garderobe perfekt - kombiner det atletiske udtryk med styles i det klassiske mønster og få et cool og modigt udtryk.

Get the look: Farverig denim

Tidløst og slidstærk – denim er det perfekte valg til efterårets hverdagsaktiviteter og friske udendørs lege. Køb det i nedtonet dybe farver, der passer til sæsonen.



LÆS OGSÅ
Kvinde på altan iført blå skjorte sidder med vandmelon i hånden
Livsstil
Pak feriekufferten med Marie Heyman
Billede af kvinde på strand iført lyserød kjole
Livsstil - Skønhed
Mine sommerfavoritter af Amalie Nielsen
Loading... >