Husk at pleje irritabel hud
Noget af det vigtigste, du kan gøre mod irritabel hud, er at bruge nogle hudplejeprodukter, der kan henholdsvis rense, fugte og beskytte. Så er du godt i gang med at tage afsked med din irritable hud. Invester i en sæbe eller skintonic, en olie eller fugtighedscreme og en solcreme om sommeren, så er du godt dækket ind. Du behøver ikke nødvendigvis at kaste dig over de dyreste produkter, det vigtigste er, at du finder nogle produkter, der passer til din hud.
Få hjælp til irritabel hud
Der findes et produkt til enhver hudtype og enhver problematik, så sørg for at få den vejledning, du har brug for. Magasins dygtige ekspedienter ved en masse om, hvilke produkter der bekæmper irritabel hud – benyt dig af den viden. Særligt fordi det ikke altid fremgår klart på alle produkter, at de indeholder probiotika som effektiv ingrediens. Et andet godt tip mod irritabel hud er at sætte ind fra flere sider for at bekæmpe problemet, så får du med garanti et hurtigere og bedre resultat. Så bekæmp irritabel hud både ude- og indefra med både kosttilskud og hudpleje, der indeholder probiotika. Så kan du ikke gøre mere!
Skru ned for temperaturen i dit bad
Hvis du lider af irritabel hud, skal du tage korte bade og gerne anvende lidt blødgørende oliedråber på badesvampen eller i badevandet. Dit badevand skal ikke være mere end 38 grader, bliver det varmere, kan du nemlig opleve rødmen og hudirritation. Der er meget kalk i vores vand i Danmark, og det er den største årsag til, at vores hud bliver irritabel efter et brusebad.
5 gode råd mod irritabel hud
1. Smør huden ind i fugtighedscreme en til to gange dagligt. Spørg din nærmeste Magasin ekspedient, hvis du er i tvivl om, hvilken creme du skal bruge.
2. Tag korte og ikke for varme bade. Skyl sæben af huden og smør dig ind i creme lige efter dit bad.
3. Undgå elementer, der kan irritere din hud. Brug ikke tøj i uld og syntetiske materialer og brug et mildt vaskemiddel.
4. Luft regelmæssigt ud og hold temperaturen forholdsvis lav i dit hjem
5. Få personlige råd om, hvilke produkter der passer til din hud i Magasins skønhedsafdelinger.
Bekæmp irritabel hud med mælkesyrebakterie
Hvis du er en af dem, der lider af irritabel hud og har tendens til rødmen, er det højest sandsynligt værd at kigge lidt på probiotika – eller nærmere betegnet: Plejeprodukter, der indeholder probiotika. Probiotika har nærmest opnået stjernestatus i skønhedsverdenen – og med god grund. Mælkesyrebakterierne, som probiotika består af, holder din mave i god form. I den senere tid er der kommet mere og mere fokus på, hvor vigtigt det er for din sundhed at holde maven i orden. Men faktisk påvirker probiotika også din skønhed – og modarbejder irritabel hud. Skønt, ik! Mælkesyrebakterierne fungerer nemlig som en stærk barriere og hjælper huden med at genoprette sig selv. Det vil din irritable hud med garanti elske! Og heldigvis kommer der i disse år flere og flere cremer på markedet, der indeholder probiotika.
probiotika?
Probiotika indeholder levende organismer, som regel bakterier - i særdeleshed mælkesyrebakterier. Probiotika findes bl.a. i mejeriprodukter som surmælk og yoghurt. Når man indtager disse bakterier, kan de forebygge eller modvirke sygdomme – og de har altså også en gavnlig effekt på irritabel hud.
Bakterier ind i den daglige rutine
Ud over at beskytte din hud, er der vist positive resultater på udfordringer på særligt sart hud som akne, rødmen og irritabel hud, så det er bare om at få de gode mælkesyrer ind i din daglige rutine. Nyere studier har nemlig påvist en sammenhæng mellem bedrigen af hudlidelser såsom eksem, akne og rosacea og indtagelsen af mælkesyrebakterier. Indtagelsen af mælkesyrebakterier, som vil forbedre din fordøjelse, kan derfor afhjælpe de inflammatoriske tilstande, der skaber hudproblemer, og derved give dig en smukkere og mere afbalanceret hud. Start fx dagen med et kosttilskud, der indeholder probiotika, så du begynder med at bearbejde både sundhed og skønhed indefra. Og så er det ellers bare om at ruste huden til dagens kamp mod skadelige bakterier med cremer og serum med probiotika.