I 1976 valgte Magasin at lukke Modelsalonen. Moden pegede mod det færdigproducerede stangtøj og Magasins kunder havde hverken tid, råd eller ønske om at investere i de dyre haute couture kjoler som Modelsalonen repræsenterede. Modelsalonen blev afløst af Boutique du Nord, som efterfølgende blev til Belle Boutique, som sikrede at det dyre franske modetøj stadig kunne købes i Magasin i København.
I 2017 genåbnede det eksklusive Belle Boutique i Magasin på Kongens Nytorv, og i dag kan modeelskende kvinder igen glæde sig over at finde nogle af modeverdenens mest prominente navne i Belle Boutique i forretningen og på Magasin.dk. Her kan du finde inspiration til tidens største trends og forkæle dig selv med tidløs luksus og nøje udvalgte items fra brands som Kenzo, IRO, Karl Lagerfeld, ACNE STUDIOS, See by Chloé, Furla, ROTATE og mange flere. Belle Boutique er nemlig indbegrebet af Magasins magi; en fusion af vidunderlig historie, traditioner og det ypperste inden for dansk og international fashion.
Belle Boutique i dag
Belle Boutique i Magasin
Med mere end 100 års erfaring inden for de allerbedste brands, kan du i vores eksklusive afdeling ’Belle Boutique’ finde alt det dit fashion-hjerte banker for.
Historien om Belle Boutique begynder med historien om Modelsalonen i Magasin du Nord, som gennem flere årtier var toneangivende i dansk mode. Faktisk afholder Magasin den første mannequinopvisning i Danmark med afsæt i Modelsalonen i 1913 på Nimb i København, og det var noget der skabte stor interesse hos pressen dengang. I 1932 valgte Magasin at vise deres kreationer to gange årligt, men nu i egen salon i Magasin du Nord på Kongens Nytorv.
Fra 1920’erne og frem til 1960 blev Modelsalonen formet af Ejnar Engelbert som havde et sikkert blik for modens luner og var eminent til at kredse om salonens kunder. I denne periode tager Ejnar Engelbert og hans team to gange årligt til modeopvisninger i Paris hos Dior, Lanvin, Balmain og Givenchy. Deltagelsen ved opvisningerne giver Modelsalonen ret til at erhverve et snit af en kjole fra hvert af de pågældende modehuse, samt et mærke med modehusets navn. Modelsalonen kunne altså sy og sælge en kjole som en eksempelvis Dior i originalsnit. Modelsalonen øvrige kreationer kunne præsenteres som kjoler inspireret af de franske modehuse. Og i 1957 lagde selveste Christian Dior vejen forbi salonen, for også at lade sig inspirere af den københavnske mode.