BEGREBSAFKLARINGER
Forstå nogle af de begreber vi bruger indenfor Ansvarlighed/Bæredygtighed:
Ansvarlighed:
Ansvarlig virksomhedsadfærd handler om at tage ansvar for din virksomheds aktiviteter og arbejde for at begrænse negative indvirkninger på mennesker, miljø og samfund.
Bæredygtighed:
Bæredygtighed bliver ofte brugt som et bredt begreb uden en fast definition af, hvad der præcist menes. Forbrugerombudsmanden lægger sig op ad den stramme definition fra Bundtland-rapporten fra 1987; En udvikling, som opfylder de nuværende generationers behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare". Her defineres bæredygtighed som et holistisk begreb, der både dækker det miljømæssige, det sociale og det økonomiske. Med denne definition er det svært at påstå, at et produkt er "bæredygtigt".
Biodiversitet:
Biologisk mangfoldighed af levende organismer i vandmiljø og naturen (biodiversitet er alt liv på jordkloden, herunder dyr, planter, svampe, bakterier og andet levende både på land og i vand). Overvågningen af den generelle udvikling og tilstand varetages af Miljøstyrelsen ved brug af en række indikatorer.
Biomasse:
Plantemateriale, som nyligt er dødt eller er levende og dermed indeholder optaget CO2. Anvendes typisk i forbindelse med produktionen af energi ved afbrænding og som alternativ til fossile brændsler.
Biobrændsel:
Materiale produceret af biomasse, som omdannes til brændsel på flydende, fast eller gasform. Bioethanol er et eksempel på et specifikt biobrændsel, typisk fremstillet af rester fra fødevareproduktionen.
Cirkulær økonomi:
Når produktion og forbrug indgår i et kredsløb med fokus på genbrug og genanvendelse. I cirkulær økonomi er der ingen ressourcer, der går tabt, og materialerne bevarer deres værdi. Genbrug og genanvendelse er en væsentlig del af cirkulær økonomi. Modsat lineær økonomi, hvor man udvinder råstoffer, fremstiller produkter, forbruger og smider ud.
CO2:
Er en gasart og den kemiske betegnelse for kuldioxid, der forekommer naturligt i atmosfæren og er en vigtig del af vores økosystemer. En øget forbrænding af fossile brændstoffer over årene har medført en forøgelse af CO2 i atmosfæren, hvilket er problematisk grundet den medførte drivhuseffekt.
CO2-aftryk:
Kaldes også Carbon Footprint på engelsk. Hvis man vil udregne et CO2-aftryk for et produkt medregner man de drivhusgasser, som udledes ved alle led i produktionen. Det lægges sammen og omregnes til CO2-ækvivalenter. I daglig tale kalder CO2-aftryk.
CO2-neutralt:
Når der i et system opnås balance mellem den mængde CO2, der udledes til atmosfæren, og mængden, som absorberes/optages i f.eks. jorden, havene og skovene.
CO2 ækvivalenter:
Omregningsfaktor, der anvendes til at opgøre og sammenligne, hvor meget forskellige gasarter (drivhusgasser), påvirker drivhuseffekten sammenlignet med CO2 ved deres udledning.
Cradle to Cradle – C2C (mærkningsordning):
Beskriver et produkts forskellige livsfaser fra råvareudvinding til bortskaffelse. Betegnelse anvendes f.eks. ved kortlægning af ressourceforbruget og miljøpåvirkningen i dets levetid.
En tilgang til at designe produkter og systemer, hvor materialer indgår i et kredsløb, og hvor alt genanvendes, eller en ny ressource skabes, som kan indgå i nyt kredsløb. Det er et alternativ til at generere affald og tære på planetens ressourcer. Samtidig skal produkterne belaste mindst muligt i samtlige livsfaser. Mærket kan findes inden for alle typer af produkter. Det stiller krav til materialesundhed, genanvendelighed, CO2-udledning, vandforbrug og social retfærdighed. Målet er, at alt enten genanvendes, som det er, eller bliver en ressource for noget nyt.
CSR:
Corporate Social Responsibility. Omhandler hvordan virksomheder forretningsmæssigt arbejder med deres samfundsansvar og skaber værdi ud fra en række sociale, miljømæssige og etiske principper.
CSRD:
Corporate Sustainability Reporting Directive. Det nye direktiv om bæredygtighedsrapportering.
Downcycling:
At et materiale genanvendes, men på et lavere niveau i værdikæden. Fx beton, mursten og lignende, der nedbrydes til vejfyld. Eller byggetræ, der afbrændes for at udnytte energien til varme.
Drivhusgasser:
En fællesbetegnelse for de luftarter – bla. kuldioxid, metan, lattergas og F-gasser - vi udleder til atmosfæren, der bidrager til drivhuseffekten. En øgning i koncentrationen af drivhusgasser gør, at jordens temperatur stiger og klimaet ændrer sig.
Drivhuseffekt/Global opvarmning:
Fænomen, der opstår, når der ophober sig vanddamp, CO2 og andre drivhusgasser i atmosfæren. Det forårsager, at en større andel af solens varmestråling, reflekteret fra jorden, fanges i atmosfæren og sendes tilbage til jorden igen fremfor ud i verdensrummet. Det medfører en yderligere temperaturstigning på jordens overflade.
Emission:
Udledning af stoffer i luften fra forureningskilder. Refererer ofte til udledning af drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændsler - eksempelvis udstødningsgas, der kommer fra en benzin- eller dieselmotor.
ESG:
Environmental, Social, Governance – ESG-data er ikke-finansielle data om bæredygtighed.
Fossilt brændstof:
Energikilder som olie, kul og naturgas, der udvindes fra undergrunden, og som er omdannet fra plante- og dyrerester gennem millioner af år.
FN’s Verdensmål:
FN's Verdensmål for bæredygtig udvikling blev vedtaget af verdens stats- og regeringsledere på FN-topmødet i New York i 2015. Målene trådte i kraft den 1. januar 2016 og skal frem til 2030 sætte kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og jorden. Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål, som forpligter alle FN’s 193 medlemslande til helt at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed til alle, anstændige jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst.
Genanvende:
Anvendelse af materialer fra et produkt til at kreere et nyt produkt. Det engelske begreb for ordet er; recycle.
Genbruge:
Når et produkt bruges igen uden at blive forarbejdet først.
Grøn omstilling:
Når vi snakker om grøn omstilling, handler det om overgangen fra den nuværende "sorte" økonomi baseret på energi fra kul, gas og olie til en mere "grøn" økonomi i form af vedvarende energi, f.eks. fra vindmøller.
Global opvarmning:
Global opvarmning er en del af de overordnede klimaforandringer, som Jorden er ramt af. Et resultat af ophobningen af de luftarter, der kaldes drivhusgasser i atmosfæren. Luftarterne absorberer den varme, Jorden afgiver og holder på den, hvilket resulterer i en gradvis opvarmning af kloden. Fænomenet bliver kaldt drivhuseffekten.
Mennesker spiller en rolle i den globale opvarmning gennem udledningen af drivhusgasser. Mennesker udleder primært CO2, en drivhusgas, gennem industrien. Derudover fører den massive skovrydning til, at der er færre træer til at trække CO2 ud af atmosfæren. Forskerne er generelt enige om, at den menneskelige påvirkning er den primære årsag til global opvarmning.
Greenwashing:
Begreb, der beskriver en situation, hvor en virksomhed markedsfører sine produkter mere klimavenlige eller bæredygtige, end de i virkeligheden er. Formålet er at gøre produkterne mere attraktive for at sælge mere – og det er ulovligt.
Greenhouse Gas Protokol (GHG):
En af de mest anerkendte og udbredte standarder til beregning og rapportering af drivhusgasemissioner.
Ifølge GHG-protokollen er der tre forskellige emissionsværdier, såkaldte scopes, hvor der skelnes mellem direkte emissioner fra virksomhedens egne og kontrollerede kilder, virksomhedens indirekte emissioner, f.eks. opkøbt energi og alle indirekte emissioner forårsaget af værdikæden, både upstream og downstream emissioner. Dette er scope 1, 2 og 3.
• Scope 1: Virksomhedens egne- og kontrollerede kilder – altså den udledning, der har direkte med virksomheden at gøre, f.eks. udledning ved produktionen bl.a. i form af brændstoffer. • Scope 2: Virksomhedens indirekte emission/udledning, bl.a. ved forbrug af købt el, varme og køling. • Scope 3: Resten af emissionerne fra hele værdikæden, f.eks. hvis virksomheden sælger produkter fra leverandører. Så hører disse produkters udledning herunder.
Kuldioxid:
Navnet for CO2 (se under CO2)
LCA:
Life Cycle Assessment. Den danske betegnelse er Livscyklusvurdering. En standardiseret metode til at vurdere miljøbelastning fra udvinding af råmaterialer, fremstilling og transport af produktet, brugen af det, inklusive vedligeholdelse og reparation og til bortskaffelse eller genbrug.
Naturgas:
En kategori af gasser, der findes i undergrunden, og som er fossile på tilsvarende vis som kul og olie. Anvendes i stor udstrækning som energikilde til opvarmning af boliger.
Science-Based Targets initiative (SBTi):
Initiativet godkender virksomheders mål og planer mod CO2-reduktion. Det kategoriserer virksomheders udledning af drivhusgasser i tre områder, som kaldes scope 1, 2 og 3.
Taksonomiforordningen:
Taksonomiforordningen har til formål at skabe en fælles klassificering af, hvad der kan siges at være klima- og miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter.
Upcycling:
Når materialer, der ellers kunne betragtes som affald, tilføres værdi over tid og dermed kan genanvendes.
Vedvarende energi:
Fælles betegnelse for energiformer, som er fornybare og dermed ikke forsvinder. Det drejer sig primært i Danmark om vindenergi, solenergi, geotermi og bioenergi. Adskiller sig desuden fra andre energiformer ved at udlede begrænsede mængder CO2 eller være neutrale.
Økosystem:
Et samfund af planter, dyr og mikroorganismer, som interagerer med hinanden og det miljø, de færdes i. Forekommer i mange størrelser og variationer som f.eks. en sø eller regnskov.