Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi guider

Nu er det street at være retro sport

Når man bevæger sig rundt i byen, så referer moden meget tilbage i tiden. Det er nemlig moderne at være retro, men gerne med et sporty twist! Nu skal du nemlig dyrke det retro sport, og vi guider dig til nogen af sæsonens musthaves. 

Det er ikke kun vores tendensplaner, der prædiker retro sport. Det gør moden i gadebilledet også, og vi er vilde med det. Måske kan du også huske de klassiske cargo bukser? Gik du rundt i en pleated nederdel? Eller kombinerede du også en hoodie og høje hæle? Så kan du godt forberede dig på, at det kommer til at dominere gadebilledet igen. Det er blevet street at være retro sport, og det er en trend, der vil fylde meget den kommende sæson. Derfor har vi lavet en guide til dig, så du kan få inspiration til de vigtigste key items. 

Vil du have mere inspiration?

Der er mange fede retrotendenser, og derfor har vi samlet mere inspiration til dig denne sæson. Du skal både shoppe efter pleated nederdele, cargo bukser, men også massevis af sporty styles, der lader dig køre retro med et sporty twist. 

Pleated nederdel

Man kan holde stilen meget simpel, hvis man anskaffer sig en pleated nederdel. Det er virkelig en af de styles, der skriger retro sport, da den sagtens kan styles med en hoodie og sneakers. Man kan dog også style den med en sporty top og et par stilletter, hvis man gerne vil presse den helt ud til kanten med et mere festligt look. Vi vil i hvert fald anbefale dig at finde en pleated nederdel til denne sæson! 

Cargo bukser

Et key item i denne sæson vil være cargo bukser, der giver klare referencer til retro sport stilen. De er specielt gode sammen med et par stilletter og en dressed up top, men du kan også kombinere det med en habitjakke, der vil gøre dit outfit mere sofistikeret. Mange af de populære brands har lavet deres nyfortolkning af Cargo bukserne, så du kan vælge dem, der passer bedst ind i din garderobe. 

Sporty styles

Hvis du gerne vil tappe ind i denne trend, så skal du have de sporty detaljer på plads. Mange af de store brands har flere forskellige styles med et sporty twist, som du kan kombinere på mange forskellige måder. Men hvis vi skulle udvælge noget sporty musthaves denne sæson, så vil det være de hvide sneakers, den sporty top, en hoodie, men også de populære sports tights.