Indkøbskurv
0
0 varer lagt i indkøbskurven
Vi elsker

Luksus-lingeri med et twist Mød lingeri-kunstneren, der klæder Lady Gaga, Kate Perry og Rihanna på inderst inde.

‘I am as beautiful, as sensual, as desirous … as I believe myself to be’. Ordene kommer fra kult-lingeri-kunstneren fra Holland, Marlies Dekker, der på få år har skabt et fantastisk, internationalt mærke, der af gode grunde har en enorm fanskare. Også i Magasin! 

Marlies Dekkers er luksus-lingeri med et tvist – designet af kvinden med samme navn og kendt for sine snore og udskårede smykker. Med Marlies Dekkers bliver innerwear til outerwear. BH’ens detaljer giver dig mulighed for at bruge dit lingeri som en synlig del af dit look. Spørgsmålet er så bare - tør du?

“Turd at drømme, turd at vokse, turd at være”
Marlies Dekker lancerede sin første undertøjskollektion i 1993 under mottoet ”turd at drømme, turd at vokse, turd at være.” Hun betragter kvindens krop som et lærred og omfavner dens smukke dele med moderne stropper i helt eget design. Med hendes banebrydende design, fremragende pasformer og ønsket om at styrke kvinders selvtillid startede Marlies en verdensomspændende undertøjsrevolution. Hendes lingeri er kendetegnet ved sin høje kvalitet, perfekte pasform og unikke design samt ved brugen af geometriske linjer, bar hud og gennemsigtige detaljer.

Marlies Dekker – en verdenskvinde 

Marlies Dekkers har vundet adskillige fashion awards. I 1991 modtog hun den hollandske Zeebeltprijs for sin afgangskollektion. Den blev i 1994 fulgt af den hollandske Bodyfashion Award. I 2004 blev Marlies Dekkers tildelt "Elle's Innovator of the Year Award". I 2007 modtog hun den prestigefyldte Prix Veuve Clicquot – denne pris uddeles i 15 forskellige lande med det hovedformål at stimulere kvinder i høje forretningspositioner.


Marlies Dekkers er også kendt som en hyppig taler på forskellige konferencer og seminarer verden over. Blandt andet har hun talt ved The Amsterdam Fashion Institute og PricewaterhouseCoopers. Hun holder foredrag på alle niveauer – for studerende og bestyrelsesmedlemmer.